- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Anden Deel /
894

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

894 Inge Haraldsson.
Vergen. Men da de kom til Stjorvelta, en Havn i Leden lidt nordenfor
Vergen, fil de hore, at Kung Inge og Gregorius for faa Dage siden
allerede vare ankomne did, og vovede derfor ikte at styre derind. men droge
videre i det ydrr Leb. Her traf de tre Skibe af Kong Inges Folge,
der vare forsinkede paa Nejsen ostover; Vefakingsmcrndene vare Gyrd
Aamunosson, Inges Fostbwdrr og Gregors Svoger, den lovkyndige Gyrd
Gunnhildsson, og en vis Haavard Klining. Gyrd Aamundssen og Haavard
Klining bleve dratte, og Gyrd Gunnhildsson maatte som Fange folge med
til Viken, hvorhen Haakon nu begav sig, og sejlede op ad Elven til Kon
gehelle.
Ved Efterretningm herom forlod Kong Inge Bergen, og sejlede ester
efter dem, ledsaget af Gregorius, Erling skakke, og mange andre Lender
mcrnd. Han lagde op i den nordre Arm af Elven, og sendte Sprjdcre
op for at faa Nys om Haakons Flaade; imidlertid laa han stille o^ oppe
biede dem ude ved Hisingen. Spejderne kom tilbage med den Besked, at
de havde feet Haakons bele Flaade, at den laa ved Perlene, der beskyt
tede Lobet op til Kongehelle, med Vagstavnene bundne fast i dem.
De havde lagt to store Osterfarerskibe yderst paa hver Side, og paa
hver af dem havde de i Forstavnen indrettet beje Huun-Kasteller ’).
Inge lod nu bele Mandstabrt blcrse sammen til Huusthing for at raad
siaa om hvad der var at gjsre. Han henvendte sig istrr til Gregorius
Dagsson, Erling skakke, og de ovrige Lendermcrnd og Ekibsbefalingsmcrlid
Gregorius tog ferst Ordet, og raadede til strax at angribr. Tidligere,
sagde han, bavde Haakon maattet vige for dem, skjont han havdc bavt
storre Folkestyrten saa meget mere maatte de nu haabe et godt Ndfald af
Kampen, som de denne Gang havde langt sterre Krigsmagt. For de
mange, som bavde gjeve Frcrndrrs Drab at hevne, var dette desuden en
velkommen Leilighrd til at faa Hevn, eftevat Haakon og hans Skare saa
lwnge havde flyet undaf for dem. Et modigt Angreb vilde derfor vistnok
vcere efter de flestes Sind, og der var al Udsigt til at det vilde krones
med Held. Selv vilde han, som scrdvanligt, lcrgge til paa det farligste og
vanskeligste Sted. Gregors Tale blev optagen med stort Bifald, og alle
erklccrede sig rede til at angribe. De roede derfor med alle Skibene op
i Elven, indtil de kom hinanden i Sigle. Da drejede Kong Inge md
under Gulloen, og gav Skibsstyrerne Befaling, at gjere sig rede til Angrebet.
Han crskede atter deres Mening om, hvorledes dette paa bedste Maade
kunde skre; man maatte blive enig om en bestemt Plan, for siden at kunne
») Huu «kasteller kaldtts lette Taarne eller Forhojninger af Hum, eller
Planker, opforte paa Stibme, for derfra at beskyde Fienden. Se Konge-
spejlet, Cap. 37.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-2/0912.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free