Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
967
Arbaarne Maend. Haulderne.
Fsrst, naar alle af Frigivneforholdet udsprungen Afhcengighed var op
hort, regnedes man i de saakaldte arbaarne >) Mamds eller de egentlige
Bondrrs Tal: men dette indtraf i Frostathingslagen ferst med den fjer
de, i Gulathingslagen allerede med den anden Generation. Imidlertid var
enhver Bonde eller arbaaren Mand ikke derfor Hauld eller Odelsmand,
selv om han havde rrhvervet Jord. Dertil var det nodvendigt, at den
Jord, han besad, var hans Odel, eller at han hsrte til en Familie, hvis
Hovrd allerede havde erhvervet Odel. Haulde-Wtterne dannede den
egentlige Kjerne af Folket, hvem Grunden eller Jordegodset tilhsrte med
fuldkommen og uindskrcenket Ejendoms-Ret. Blandt dem udncernte Kon
gerne sine Lmdermlrnd, der indtoge det ncrrmest hsjcre Trin paa Rang
stigen. Kendermandsvcerdighedrn var egentlig ikke arvelig, men man seer
dog at i Regelen en Lendermands Son efterfulgte fin Fader, ja han be
holdt endog, om han ikke selv endnu var ophejet til samme Vcerdighed
som Faderen, dog sin Nang eller Net i Lendermandsllassen indtil sit
4ttde Aar; var han da endnu ikke bleven Lendermand, traadte han tilbage
i Hauldernes Klasse Lendermands-Wtterne dannede saaledes et hejere
get mindre end Vender (f. Er. ovenfor I. 2 S. 307, hvor Olaf Tryggves-
sen taler om Bsnder og Thorpere" i Throndhjem). Den Betydning af
enkelt, afsidesliggende Gaard", som Ordet havde i Sverige, synes det hos
os ej at have haft.
l) £)rbet arborinn, der ftunbom ogfaa skrives arborinn, — men neppe rigtigt,
da det egentlig synes at vcere forkortet af arfborinn — lader til at have
vcrret meeft brugeligt i Frostathingslagen, medens det neppe engang findes i
den albre Gulathingslov, som paa de tilsvarende ©teber, hvor groftatfytngés
loven har arborinn mak, scetter bon6i. Ordet arfborinna d. e. vaaren
eller fsd til Arv", udtsmmer netop Begrebet, ba en Frigivens TEtlinger
ikke i ethvert Tilfoelde vare berettigede til at tåge Arv som andre fribaarne,
fsrend i den Generation, hvor Thyrmsterne ophsrte. Derfor opstiller
ogsaa Frostathingsloven, som udstrcekker Thyrmsterne indtil tredie Ge-
neration, flere Rets- eller Rang -Klasser, end Gulathingsloven, der ej
lader Thyrmsterne naa langer end til anden; Gulathingsloven springer nem-
lig, som vi have seet, umiddelbart fra 3eysinge-Ssn" til Bonde, medens
Frostathingsloven mellem Leysingsssn og arbaaren, der svarer til Gulathings-
lovens 23onbe", opstiller Reks-Thegn", hvilket ojensynligt betegner en, der ho-
rer til de to følgente Led (b. e. enten en Ssnnesen, eller Ssnnesens Son
af en Frigiven), og hvilket enten maa udledes, saaledes som bet ovenfor er
antydet, af det mindre ftabige Liv, disse Folk rimeligvis have fort, eller
deraf, at Armod, naar Skapdrotnen var nedt til at tåge sig af dem, kunde
fatte bem tilbage i den forrige Afhoengighedstilstand, etler, fom det heder:
B^rot rekr bå aftr i kya sitt". Jfr. 1 S. 137, 143.
2) Den aldre Gulathingslov Cap. 200, 206. Disse to Steder udfylde hin-
anden. Der staar nemlig fsrst, at en Lendermands Sen tåger Haulds Ret,
hvis han ej faar Land, men siden, at en Lendermand, om endog Vejtstelan-
det er ham frataget, dog vedbliver at tåge Lendermands-Ret, ligesaa hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
