Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
968 Magnus Erlingssen.
/
Aristokrati, medens Hauloe-Mterne udgjorde det lavere; Massen af Fol
ket dannedes af de forhen omtalte ringere Klasser. Til Aristokratiet
horte ogsaa de faa fyrstelige Personer, nemlig larlerne, af hvilke der
dog, som vi have seet foruden Jarlen paa Orkns siden Magnus den
godes Tid kun udncrvntes een i Landet selv, og hvis Funktion nu atter
blev den oprindrlige som Kongens fornemste Medhjelper, Vikar og Krigs
anfsrer, ikke, ligesom paa Harald Haarfagres Tid, Statholder eller Lens
herre i et Fylke.
I Forbindelse med denne Klasseforskjel mellem Indbyggerne bestod
endnu det crldgamle ovenfor skildrede Bods-System, hvorved Drab, ikke
at tale om alle ringere personlige Fornærmelser, kunde afsones med en
vis Pengebod, afpasset forst og fremst cfter Fornærmelsens Beskaffenhet»,
derncrst saavel efter ForMrmerens, som den forncrrmedes Rang eller Sam
fundsstilling. Den ncermerr Indretning ved dette Bodssystem, saa vel
som de Principer, hvorpaa det var grundet, er allerede tidligere udviklet
hvor der håndledes om den celdre germaniske Samfundsorden i Alminde
lighed. Tet er der viist^), hvorledes dette stod i umiddelbar Sammen
hang med den Ret til at tåge Blodhevn og fore indbyrdes Fejder, som
oprindeligen tilkom Familierne, og hvorledes derfor ogsaa Trav afsonedes
med Beder, ej alene fra Drabsmanden til den Drcrbtes Frcender, men
ogsaa fra Trabsmandens Frcrnder til disse, alt efter nejagtigt udregnede
Tabeller (Saktal). Henfigten, om den end mere ytrede sig som et In
stinkt, end den var kommen til klar Brvidsthed, var aabenbart paa denne
Maade, ved at dynge en Dccl af Ansvaret paa den hele Familiekreds, at
gjsre denne interessrret i at hindre ethvert af Medlemmerne fra at begaa
Drab, og derved at forebygge Blodsudgydelse. Det ligger imidlertid
i Sagens Natur, at da det hele System var grundet paa Vlodhevn-Sy
stemet, opnaaedes hiin Hensigt kun hejst ufuldkomment, da der nemlig kun
de indtrcrffe mange Tilfcrlde, hvor fuldstcrndigt betryggende Bod enten
ikke kunde blive betalt, eller hvor man recnt ud negtede at betale den. Jo
fornemmere en Familie var, desto storre Herder satte den i, ej at mod
tage eller yde Bod, men enten at tåge fuldstcrndig Hevn, eller i det mind
ste lade Sagen afgjsre ved privat Voldgift. Derfor see vi ogsaa Fa
miliefejder, saa lidet de end passede til det Kulturtrin, Nationen for ov
Ssn til sit 4Nde Aar. Altsaa traadte han fsrst da tilbage i Hauldernes
Klasse, rimeligviis fordi man antog, at hvis han ej for havde faaet Land,
fik han det neppe siden.
’) Se ovenfor S. 273. Om Aarmcendenes, Lendermcmdenes og larlernes stats-
retlige Stilling vil nedenfor blive talt.
’) Se ovenfor I. !. S. 142, 143.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
