- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Tredie Deel /
12

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

12 Magnus Erlingsssn.
ver Fa-drelandskicrrlighed, end Hengivenhed for Erling. Derimod kom,
siger han, Orm Kongsbrodcr, og tilsagde Valdemar sin Lydighed, dog den
Troskab uforkrcenket. han skyldte Kong Magnus’). Dette kan neppe for
staaes anderledes, end at Orm Kongsbroder, der, som ovenfor ncrvnt, sy
nes at bave vcrret Befalingsmand i Viken under Erlings Fraoeerelse norden
fjelds, havde begivet sig til Valdemar for at underhandle med ham og ved
Trusler eller Overtalelser saa ham til at drage bort med det Gode. Vist
er det, at Valdemar forfojede sig bort. Vore egne Sagaer melde kun,
at da han merkede, hvor fiendtligt Indbyggerne vare stemte mod ham,
erklærede han selv for sine Mcrnd, at han heller vilde drage hjem til
Danmark, end herje i et christent Land, saa meget mere som der var Lande
nok at herje og Rigdomme nok at vinde hos Hedningerne i Austrveg.
Saro siger derimod, at det var Mangel paa Proviant, som nodte ham til
at vende tilbage. Hvorlrdes det end forholder sig, er det temmeligt klart,
at Orms foregivne Lydighedslofte kun har verret en almindelig Hofligbeds
form, paa hvilken Saro og andre, der ikke kjendte saa noje til Sagen,
have lagt en altfor stor Vegt. Valdemar vendte tilbage, som det siges
til stor Utilfredshed for hans Mcrnd, der havde den storste Lyst til at herje,
men som nu maatte noje sig med at plyndre paa de Udeer, de kom forbi,
og for Nesten hist og her, hvor Kongen selv ej var tilstede. Med Valde
mar fulgte de Vikverjcr, der havde ladet sig sorlede til at hylde ham, og som
nu ikke vovede at blive tilbage, af Frygt for den Straf, de af Erling
kunde vente sig.
Erling havde ved Efterretningen om Valdemars Ankomst strar ladet
udbyde Ålmenning i hvert Fylke, og blev der, heder det, da i ethvert Folke
byggtt mange Langskibe, saa at hvert Langskib, som udrustedes, var nyt,
om end ikke ganske fuldfærdigt Men hvor hurtigt man end i’hine Dage
kunde bygge rt Skib, er det dog aabenbart, at den Flaade af nye Skibe,
som saaledes tilvejebragtes, ej kunde komme istand forend ben-mod Som
merens Ende, da Valdemar for Krnge siden var hjemme, og da der neppe
langer kunde vccre Tale om at foretage et Tog til Danmark. Erling nav
derfor Ledingsbcrren Hjemlov, da han kom til Lindesnes, og ber fik bore
at Danebcrren allerede var borte. Vore Sagaer fejle aabenbart. naar de
lade Erling med en Deel Lendermernd umiddelbart derfra sejle over til Jyl
land, og der endnu finde en Deel afValdemars Flaade samlet. Dette Tog
’) Saro, S. 794, 795.
2) Fagrstinna, Cap. 273. Magnus Erlingssons Saga Cap. 18, Snorre
Cap. 27.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:54:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-3/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free