Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
1165. Kong Valdemar drager hjem fra Viken.
forgik, som det i det fslgende vil stes. forst to Aar senere. Erling selv
begav sig til sit Hjem, enten i Bergen eller paa Stodle. idet han vel tro
ede den Fare, der truede Viken, for det forste afværget
l) Ved dette Tidspunkt begynder Kongesagaernes Beretninger for de fslgende
fem Aar, indtil Fredsslutningen med Danmark, at blive saa forvirrede og
ufuldstændige, og deres Ordning af de faa Begivenheder, som fortalles, saa
stridende mod den rette Tidsregning, at man alene kan finde Rede deri ved
at tage andre Kildeskrifter, fornemmelig Saro og Sturlungasaga, til Hjelp.
Det er derfor her det mest passende Sted, i Korthed at paapege Kongesa
gaernes Vildfarelser, og antyde Maaden, hvorpaa de maa berigtiges.
Magnus Erlingsssns Saga i Hryggjarstykke og hos Snorre omtale, som
oven anfsrt, strar efter Kroningen 1164 Kong Valdemars Gesandtstab til
Erling og dennes Bessg i Viken samme Aars Host, samt derefter de danske
Sendebuds Ankomst til Throndhjem den fslgende Vinter (1164-65), Erlings
Bessg der og Forhandlinger med Thsnderne ved Christi Himmelfarts /Tid
(1 165) og Valdemars Tog til Viken samme Aar. Hidtil er alt rigtigt. I
samme Orden, men med nogle faa Afvigelser, forteelles de samme Begivenhe
der i Fagrstinna. I begge Sagaer tales derpaa om Ledingen, som Erling
udskrev, og som han gav Hjemlov, da han ved Lindesnes fik hore at Valde
mar allerede var borte. Ogiaa dette er rigtigt. Thi at denne Leding, med
paafslgende Hjemlov, maa staa i Forbindelse med et af Valdemars Tog til
Norge, er klart, og at dette ej kan veere hans andet Tog, sees af de Be
givenheder, som da forefaldt, hvorom mere i det fslgende. Men her begyn
der Forvirringen. Begge Sagabearbejdelser lade Erling umiddelbart fra Lin
desnes gjore Toget til Jylland og holde Slaget ved Dyrsaa, hvilket de fsl
gelig henfsre lii Aaret 1165. Derfra lade de Erling strar vende tilbage til
Norge, og den udfsrligere Bearbejdelse siger nu, at der en Tidlang (um hild)
var Ufred mellem Danmark og Norge, Fagrstinna, hvad der omtrent kom
mer ud paa det samme, at Kong Valdemar forbod al Skibsfart mellem
Danmark og Viken, hvilket Vikverjerne ej kunde udholde. Men endnu samme
Hsst (1165) lader den udfsrlige Bearbejdelse Fru Christina gjore hiin Rejse
til Danmark for at moegle Fred, som vi omtale nedenfor, S. 36, og op
holde sig der om Vintren (1165—1166); den fslgende Vaar (1166) lader
den Erling drage til Danekongen, opholde sig hos ham en Stund, slutte
Fred, og drage hjem. Under hans Ophold i Danmark, heder det videre,
begyndte Hettesveinernes Opstand; Erling begav sig til Viken og opholdt
sig der om Vintren; den fslgende Kyndelmesse (Febr. 1167) skede Overfaldet
ved Rydjskel-, Sommeren (1 167) opholdt han sig i Viken, mest ombord paa Ski
bene (Cap. 24, Snorre 38); endnu en Vinter forlob, hvor der ej tales om
hvad Erling tog sig til (1167—68), men om Vaaren (1 166) drog han sster
til Viken, og flog Olaf ved Stanger, hvorefter Flokken oploste sig, og Olaf
flygtede til Danmark. Fagrstinna (Cap. 273—276) neevner intet om Fru
Christinas Rejse, men forteeller kun, uden nogen noermere Tidsangivelse, at
Vikverjerne opfordrede Erling til at slutte Fred, og at han begav sig til
Kong Valdemar, hos hvem han opholdt sig hele Vintren, hvorpaa Freden
sluttedes den fslgende Vaar. Derpaa, ligeledes uden Tidsangivelse, fortælles
der om Hettesveinernes Opstand, Erlings Ophold i Viken den fslgende Vin
ter, Kampen ved Rydjskel den paafslgende Kyndelmesse, og derpaa, fremde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
