Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Erkebiskop Gysteins Virksomhed,
Son, Kongen, gaa kll?d saa lcrnge ban var ung, men da han randede sig
selv, klædte han sig overmaade fiffigt. Magnus var meget lystig og spog
som, og af et let Sind, Hans Belevenhed synes at have bodet paa, hvad
Faderens Haardhed og alvorlige Vcrsen maastee kunde stade. Han var, siges
der, clskel af det hele Folk, Herlil bidrog ogsaa den Forkærlighed mange
endnu barde sor Sigurd lorsalafarers Afkom fremfor Harald (Mes
6. Erkebiskop Eystci!is Virksomhed, Oprtttclse af nye Klestee. Begivenheder
paa Orknoerne.
Der fortcrlles ikke synderligt om, hvad der ellers foregik i Riget,
saalcrnge Krigen og Fredsunderbandlingerne stode paa. Erkebiskop Øy
stein synes udelukkende at have vcrret beskjeftiget med at ordne de nye kir
kelige Forhold og omgive Grkestolen med den Glauds, der tilkom den.
Han har vistnok allerede da lagt Planen til at udvide og ombygge Dom
kirken, saaledes fom det senere, tildeels efter hans Tid stede! for det fvr
ste opfortes et Knpitellmus, der uu efter Domkapitlernes Indretning var
blevet nodvendigt 2), og indrettedes som et såregent Kapell; desforuden op
rettedes, tildeels ved Overbygning, flere nye Kapeller ved Kirken selv, og
deres Altcre forsynedes med Relikvier, hvilke, som man maa sormode, ved
Eosteins egen Foranstaltning bleve tilvejebragte Som en Helligdom el
ler Relikvie, der anskaffedes kort efter Eosteins Tiltrædelse, omtales „Chri
sti Blod/’ der sta! verre kommet fra Rom til Nidaros i Aaret 1165 el
ler 1166 En saa sjelden Levning kan neppe have verret tilvejebragt uden
stor Bekostning og Anstrengelse, og Eystrin, hvem den Opgave paalaa at ordne
det Hele fra Grunden af og skaffe alt det nodvendige Apparat, har sikkert sta
digt bavt paalidelige Vttrnd udenlands i slige Erender. I det mindste finde vi
lejlighedsviis i Anret 1t69 tvende Sendebud, Mester Godfrio og Mester
Balter omtalte, som da opholdende sig i Frankrige, og da de anbefaledes
til en fransk Viskop af den bekjendte Erkebiskop Thomas Becket i Canterbury,
som den Gang ligeledes opholdt sig landflygtig i Frankrige seer man
l) Magnus Erlingssons Saga Cap. 28, Snorre Cap. 37, jvfr. Sverres Sa
ga Cap. 3.
’) Det er dette Kapitelhuus, som endnu staar, og i nyere Tider har virret fejl
agtigt antaget for den af St. Olaf opfsrte Clemenskirke. Dets Bygnings
stiil rsder netop Perioden omkring 1160.
Om disse Kapellers Indvielse og de i dem opbevarede Relikvier navnes der
i Indskrifter, indyugne paa Vceggen, hvilke alle vise sig omtrent samtidige
med hiin foran omtalte af 1161.
)De islandske Annaler ved dette Aar. Sturlunga Saga !11. I. (1, S. 114).
2) Erkebiskop Thomas’s Breve, lli. 15,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
