Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Magnus Erlingsssn.
tydeligt, hvad der ogsaa af sig selv er let at ssjonne, at Gystein og
Thomas maa have staaet i venskabelig Forbindelse med hinanden. Den
myndige og frygtlose Thomas Becket maa just have vceret en Mand for
Gystein at efterligne, og det var ikke besynderligt, om han havde valgt ham
til sit Monster. Thomas’s Drab, der betragtedes som Martyrdom, maa ogsaa
have gjort megen Opsigt i Norge og paa Island, da det omtales i alle
annalistiske Optegnelser. Det varede heller ikke forholdsviis lcenge efter
Thomas Beckets Kanonisation (1176), forend en Oversættelse af hans
legendariske Levnetsbeffrivelse eller den saakaldte Thomas Erkebistops Saga,
var meget udbredt, saavel i Norge som paa Island >). Blandt de Foran
staltninger, som Erkebiskop Gystein enten allerede bavde faaet bragt i Stand
omkring 1170, eller i det mindste forberedt, var Oprettelsen af et Konvent
af regulcrre Ehorbrodre efter Augustins Regel, der med en Prior som
Forstander, hvad Klosterets indre Orden vedkom, var paa det nojcste
afhamgigt af Dumkapitlet afsekuleere Chorbrsdre, og stod med dem under
Erkebiskoppens Overopsigt. Dertil skjenkede , Gystein sin eller maastee
Domkirkens Ejendom Elgeseter, ved Nid-Elven, lige over for Domkir
ken, hvor der rejstes et betydeligt Kloster. Til Klosterets Kirke bestemte
han den af Harald Haardraade opforte Mariekirke i Nidaros, hvilken han
rimeligviis onstede flytttt, fordi den laa Domkirken for ncrr. Den blev
ogsaa virkelig tagen ned, og siden paany opfort ved Elgeseter, men dette
var dog, som man erfarer, endnu ikke steet i 1176. Kirken befandtes saa
sterkt opmuret, at man kun med Vanskelighed kunde faa Stenene fra hin
anden. Med Kirken fulgte ogsaa Kong Harald Haardraades Lig, der i
den laa begravet
I Bergen blev, som man maa formode, den store, af Olaf Kyrre
paabegyndte Christkirke. hvis Opforelse i lang Tid synes at verre af
brudt, endelig fuldfort strar for 1170, thi i dette Aar lod Biskop Paal
St. Sunnivas Levninger, som det heder, med Glccde og herlige lertegn,
i) Dette maa man stutte af de mange og gamle Afskrifter, der endnu sindes af
denne Saga.
’) Alt dette stes af Morkinflinna lul. 20 og Cap. 36, hvor det heder:
Kong Haralds Lig blev begravet ved Wariekirken, men nu ligger han ved
Elgeseter, thi man fandt det passende at han fulgte den Kirke, han selv
havde ladet gjsre, men som Erkebiskop Gystein lod flytte derhen under Reen
livsmcrndenes Varetcegt, og gav dertli store Ejendomme, og forsgede meget
Stiftelsens Gods med de Ejendomme, han selv havde stjenket dertil. Kirkens
Flytning omtales ogsaa i Harald Haardraades Saga Cap. 55, Snorre Eap. 39.
At Flytningen ej havde fundet Sted i !176, sees deraf, at Thjodrek Munk,
der skrev efter dette Aar, ncevner Kirken som endnu staaende paa sit Sted.
Hine Udtryk mone ogsaa om, at Kirkens Flytning stede senere end Klosterets
Stiftelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
