Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
746 Haakon Haakonsssn.
Kongen tog meget venligt imod Knut, der fra denne Tid, som det
synes, forblev hos ham eller i det mindste ikke vendte tilbage til Jarlen;
og da ikke lcrnge efter Jarlens Datter Ingerio, Knuts unge Hustru, afgik
ved Dsden, var det, som Sagaen udtrykker sig, aldeles forbi med deres
Venskab, og Knut optraadte endog aabenbart som hans
Den cerlige Knut maa have seet og hsrt saa meget under Opholdet hos
ham den sidst forlobne Vinter og under Bessget i Kjobenhavn, at han ej
skjottede om at have videre med ham at skaffe. Paa hvilket Sted i Viken
Skule Jarl opholdt sig denne Host. eller hvad han tog sig for, omtales
ikke. Snarest skulde man formode at han har opholdt sig i den aller syd
ligste Deel, uccrmest Halland, og maaskee endog af og til i dette Landskab,
for at tage sit Len i Besiddelse og treffe de i den Anledning nsdvendige
Foranstaltninger. For Nesten havde han, hvis han virkelig havde sat sit
Haab til at den danske Erkebiskop som Underssgelses-Kommisscrr kunde til
fsje Kongen nogen Skade, den LGrgrelse, at han dode maaskee endnu in
den han selv havde forladt Danmark, eller strar efter (10de Juli); og da
ligeledes Viskoppen af Skara omtrent paa samme Tid, eller kort efter,
var afgaaen ved Doden, overdrog Paven, underrettet derom af Kongens
Agent, Underssgelseshvervct til Erkebiskop Thore af Nidaros og Viskop
Arne i Bergen Ved en Skrivelse af 13de Februar 1229 Henimod
Vintren vendte Jarlen atter tilbage til Throndhjem og forblev der, medens
Kongen tilbragte Vintren i Bergen. Da, heder det, var der god Fred i
Landet og godt Samtykke mellem Kongen og Jarlen. Det sidste vil vel
da kun sige, at Jarlen endnu ikke har fundet det belejlige Ojeblik at vcrre
kommet, til at tage Masten af, og at den humane, forsonlige Konge, stjont
han vistnok gjennemstuede ham, fremdeles, saa lcenge det var muligt, sogte
at overholde i det mindste det ydre Skin af ssmmelig Enighed og god
Forstaaelse. Heller ikke fra Naboriget Sveriges Side behsvede Haakon
for det sorste at frygte nogen Ufred. Efter Forliget med Junker Knut
maa man antage at Mstil Lagmand var kommen paa en venskabelig Fod
med ham, og da kunde han uok va’re sikker med Hensyn til Vestgoterne.
Derforuden havde de svenske Stormcrnd nu uok at bestille med indbyrdes
’) Dette er Sagaens udtrykkelige Ord. Den vekjcndte Deel af 3Etten gaar,
som det af Slcegttavlen No. 13 i forrige Bind viser sig, ikke lomger op end
til Gregors Plejefader lon Smjorbalte, der maa have levet omkring i 100,
men der er al Sandsynlighed for, at den ovenfor I. D. 1. B. S. 739 om
talte Thorgeir paa Blindheim, der af Egil Skallgrimsson frelstes for at
kcempe med Berserken Ljot, var samme A3t.
2) Haakon Haakonss. Saga Cap. 174. Dette fortalles ved 1232—33, uden
at det udtrykkeligt siges, ncmr Fru Ingerid dsde.
2) I)ip,. Narv. I. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
