Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
747
1228. Svenske Forhold.
Fejder, idet de herskesyge Folkunger i Aaret 1229 satte en af deres egen
Midte, Knut den lange, paa Tronen den trettenaarige Erik Eriks
son eller rettere hans Formyndere, sogte at dcempe Oproret, men bleve
aldeles slagne ved Alvastra ug Erik maatte flygte til sin Morbroder, Kong
Valdemar i Danmark; forst efter fem Aars Forlob, i hvilken Tid Sejr
herrerne synes at have anrettet frygtelige Odelcrggch’er kom han til
bage, fcrldede Knut lange i Slaget ved Sparsetra (1234), og satte sig
paa ny i Besiddelse af Tronen, uden at dog de andre Fejder derfor endnu
paa lang Tid ophorte. Men saa meget maa ansees vist, at de svenske
Magthavere i disse Aar ikke kunde tamke paa at yppe Kiv med Norge.
Og der blev heller ikke Tale om at fordre Fyldestgjorelse for Haa
kons Vermelandstog forend i 1241. Om Vintren, i Begyndelsen af
Aaret 1230, da Haakon opholdt sig i Oslo. kom hans Frcrnde, Folk
ungen Magnus Broke, Son af Knut Jarl, Byrge Brosas Son. til ham,
uvist i hvilket Ojemed, blev vel modtagen, og opholdt sig nogen Tid hos
ham 4). Da Magnus Horte til de sejrende Folkungers Parti, maa dette
ansees som et Tegn paa, at de, som da stode ved Noret i Sverige, holdt
Fred og Venskab med Haakon. Og saaledes vedvarede Forholdet, indtil
Borgerkrigene i Sverige ophorte, og Byrge Jarl den yngre fik Magten.
’) Man kjender ikke ret Knut den langes Slcegtsstabsforhold. Kun i en eneste
Kongerække, der antages at vcere fra c. 1380, kaldes han Knut loansssn
(Fant. Bcr. r. Bv. I. 20), og er dette rigtigt, har han maafle varet Ssn af
den ved Aspenes faldne lon Jarl, se ovenf. S. 672, jvfr. Lagerbring 11. S.
327. Men rimeligere er det at antage ham for den i flere Diplomer fra
1222—24 forekommende Knut Holmgersssn, Kongens Framde og Raad
giver, se ovenf. S. 672.
Navnet angives forffjelligt, Olustrum, i de islandske Annaler Alangrar.
’) Gregor den 9des Skrivelse af I7de Februar 1232, Liljegrens vipl. Bv.
I. 264.
4) Haakon Haakonsssns Saga Cap. 165, jvfr. 269. Lcrsemaaderne paa disse
Steder ere i de forskjellige Haandstrifter heel forskjellige, hvilket ogsaa har givet
Anledning til hsjst afvigende Angivelser af de her ncevnte Folkungers Slægts
forhold. Paa fsrste Sted staar: „Magnus Broke, Ssn af Knut Jarl,
Byrge Brosas Ssn, Kong Haakons Frcende; han var gift med Sigrid,
Sviakongen Knuts Datter, deres Ssn hed ogsaa Knut." Dette er af flere
navnlig Langebek 11. 467, forstaaet som om det var Magnus Broke, der
var gift med Sigrid, og denne har man da, efter Chronologien, antaget for
Knut den langes Datter. Men efter Haandffriftet er det langt rimeligere
at henfsre Ordene „han var gift" til Knut Jarl, hvorved Sigrid blev Mag
nus’s Moder, og derved tillige Kong Knut Eriksssns Datter. Dette be
styrkes af Cap. 269, hvor der staar: „Magnus Broke (eller Knut, Ssn af
Magnus Broke) tyktes ogsaa at vcere ncrr berettiget til Kongedsmmet, da
han (dette „han" maa i alle Tilfeelde gaa paa Magnus) var Datterssn
af Kong Knut Eriksson"; hvad der fortcrlles om Magnus’s Giftermaal med
Knut langes Datter er altsaa en ful’ostcrndig Misforståaelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
