Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1019
Mmoriter og Prcedikere,
eller Fritagelse for Biskoppernes Overtilsyn, saa at de kun havde at
adlyde deres egne Foresatte og Ordenens Oeneralkapitler, Tiggerorde.
nernes Hovedprincip var, at de, foruden deres Kloster, som de beskedent
kun kaldte Bolig ingen Gjendom skulde have, leve as milde Gar
ver, stedse blande sig mellem Legfolket og paavirke dette ved Prediken,
Raad, Opmuntring, og eget Erempel. Derfor fik de ogsaa Fribed til at
prcrdike og hore Skriftemaal uden Hensyn til Sognetvangen, og ved faa
ledes at gribe forsturrende ind i de beskikkede Sjelesorgeres Virksomhed
samt ved den aandelige Indflydelse, de til disses Fortrengsel fik hos
Sognebsrnene, iscrr dem, der tilhorte de lavere Klasser, maatte de nod
vendigviis komme l betydelig Konflikt med dem, og folgelig med alle de
Sekulargejstlige overhoved. Deres Indflydelse forogedes end mere ved
den dem tilstaaede Ret til at optage Tertiarier eller Legfolk, der uden
at aflegge noget Klosterlofte eller forandre deres Stilling bleve deelag
tiggjorte i alle vedkommende Ordens Fordele og Stifternes Forbønner,
kun mod den Forpligtelfe at virke til Ordenens Bedste og adlyde dens
Foresatte. Det ligger i Sagens Natur, at en saadan uregelmessig Ind
blanding i de ordentlige Sjelesorgeres Virksomhed maatte afstedkomme
megen Forvirring og Kollision, ligesom ogsaa Biskopperne, der stedse saa
noget suurt til de exemte Munkeordener og andre fra at staa under deres Auto.
ritet, fritagne gejstlige Institutioner, maatte betragte Tiggermunkenes saa
meget mere fremtredende og i det kirkelige Liv indgribende Virksomhed med
dobbelt Uvilje, Saaledes var det her omhandlede Uvenskab mellem Tig
ger-Ordenen og de Scrkulargejstlige uundgaaeligt, saa snart den forste Gn
thusiasme over den nye Institution havde lagt sig. Iser var det Chors
brsdrene, i Regelen selv Sogneprester og i det mindste i Besiddelse af
Sognekirker, der snarest synes at have angret deres uoverlagte Beredvil
lighed til at indrsmme Dominikanerne Plads lige Vegg i Vegg med dem,
og det er derfor ogsaa fornemmelig Stridighederne mellem Chorsbrsdrene
og Dominikanerne, hvorom skriftlige Efterretninger ere os levnede. Fran
ciskanerne vare oprindrligen ikke blevne saa begunstigede af Domkirkernes
Gejstlighed, eller kom, i det mindste i de Kathedralsteder, hvor de fik
Klostre, noget senere til, saa at deres Klostre ikke laa Chorsbrsdrene saa
umiddelbart ind paa Livet; dette er vel Grunden til at deres Konflikter
med disse, skjont de upaatvivleligt ofte have fundet Sted, dog ej have
gjort saa megen Opsigt og efterladt saa mange skriftlige Vidnesbyrd. Her
til kom rimeligviis ogsaa den Omstendighed, at begge disse Ordener
bare et nojagtigt Preg af deres Stifteres seregne Nationalcharakteer, og
Franciskaner-Ordenen saaledes, ligesom Stifteren, den demokratiske Italie
ner, blandede sig meest med den store Hob og fornemmelig virkede paa
Samfundslivets laveste Trin, medens Dominikanerne i den spanske Hidalgo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
