Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1020 Haakon Haakonssen,
Domingo Guzmans Aand, holdt sig meest til de hsjere, mere dannede og
mere formuende Klasser ; det var saaledes iscer ved denne sidste Orden, at Sce
kulargejstligheden saa sig sine mægtigste, rigeste og gavmildeste Sogneborn
bersvede, og det var derfor iscer Dominikanernes Virksomhed, der gjorde
Afbrcck i Scekulargejftlighedens Indtcegter
Men jo daarligere Tiggermunkene vare anseede blandt Gejstligheden,
desto storre Anseelse og Indflydelse fik de blandt Lcegfolkene. Vi ville
endnu inden Aarhundredets Ende see Dominikaner- og Franciskaner-
Munke anvendte som Fyrsters Skriftefædre og Naadgivere, som Gesand
ter til fremmede Hoffer, og i andre vigtige og indflydelsesrige offent
lige Hverv.
Begge disse.Ordeners Klostre over hele Christenheden vare fordeelte
i visse Hovedafdelinger, kaldt > Provinsen hver med en Provincialfor
stander i Spidsen, Disse Provinser rettede sig ikke altid noje efter den
politiske Inddeling. Saaledes regnedes Danmark, Norge og Sverige kun
som een Provins, der kaldtes den Danske (provincia claeiana eller cle
vaeia), Franci>kanernes Provinser inddeelt igjen i Kustodier, hver med en
Kustos i Spidsen. Dominikanerne holdt, foruden Generalkapicler, ogsaa
aarlige Provincialkapitler. Provineialforstanderne kaldtes hos Franciska
nerne „Provincialminister", og Ordensgeneralen „Generalmiuister" ; hos Do
minikanerne kaldtes de samme Embedsmcend „Provincialprior", og „Gene
ralsuperior." Forstanderne for de enkelte Klostre kaldtes hos Franciskanerne
„Gardianer", hos Dominikanerne „Priorer".
Den scrdvanlige Benævnelse for Franciskanerne i Norge var „Bar
fodbrodre" (dsilcNtwdrcVsr), for Dominikanerne „Prcedikere" (preclikarai).
Titelen „Brsdre" synes, efter, disse Ordeners Indførelse i Landet at vcere
bleven scrdvanlig for dem, eller ncesten endog indskrcenket til dem, saaledes
at „Broder N. N." scedvanligviis betegner en Tiggermunk; medens deri
mod Bencevnelsen „Munke" forbeholdes Herreklostrenes Medlemmer
De regulcere Augustinere kaldes dog som oftest „Kanniker" (Kanulia!-).
Benediktinerne kaldtes hyppig „Svartmunke," Ctstereienserne „Graamunke".
Se herom Langes Klosterhistorie og Keysers Kirkehistorie !. «. Hnad
der bidrog til at Dominikanerne kom i stsrre og hyppigere Konflikt med
Scekulargejstligheden, end ’ Franciskanerne, var vistnok ogsaa deres stsrre
Mangel paa Oprigtighed og Alrlighed, og mere snigende, harmvcrtkende
Ferd. Franciskanerne vare aabenbart mere ccrlige og ligefremme. Der
for vare de heller ikke saa duelige Redskaber i Intoleransens Hccnder,
som Dominikanerne, og ott var visselig med velberaadt Hu, at Paven ester
Albigensernes Undertvingelse overdrog Inkvisitionen til Dominikanerne.
>) Det samme synes at have uceret Tilfaldet og endnu at vcere Tilfaldet i
Syden, hvor O» eller trawls fornemmelig betegne Tiggermunken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
