Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
1244. Abbed Bjerns mislige Ferd.
maastee endnu havde tilbage, og som vilde have stadet Kongen alde
les i den almindelige Mening, hvis han lcenge havde benyttet sig as
hans Tjeneste. Ester Bjsrns utilbørlige Asrejse fra Nidaros 1241 havde
Grkebistop Sigurd tåget Klostret med alt dets Gods under sin Bestyrelse,
paastaaende at Munkene kun as Navn og Tragt vare Munke, men for
Resten uvcerdige og uvidende Personer, der itte engang kjendte St. Be
nedicts egen Regel der aabenbart krcenkede Klosterstatuterne, ja endog
gjorde sig skyldige i Tyveri og Rsmning. Munkene, der dog, under
Priorens Bestyrelse, virkelig stulle have bestroebet sig for at holde saa
megen Orden og opfsre sig saa anstcendigt som muligt, appellerede til
Paven mod Erkebistoppens haarde Behandling, og denne vovede nu for
det fsrste ikke at forvolde dem yderligere Ulejlighed. Prioren strabede
saa vidt Penge sammen, som muligt, og begav sig til Rom. Her fik han
ved Ankomsten hore, at Abbed Bjsrn og hans Medbejler, Sacristanen, just
havde forladt Staden, ester at have udstedt Panteforstrivninger paa Klostret
under dettes Segl til et Belob as 500 Mk. Sslv. Han lod da, som
det lader, Appellationssagen ganste fare, men ilede, forfcerdet og bedrs
vet, efter Bjsrn, uden dog at kunne indhente ham, og endnu fsrend
han kom tilbage, erfarede han Bjsrns Hjemkomst og dsdelige Afgang i
Sell/3 Kloster. Han og Munkene udvalgte nu en ny Abbed (Navnet paa
denne opgives dog ej), og Prioren maatte, ledsaget af en Munk, paany
begive sig afsted med flere Penge, for at faa Pantebrevene indlsste, der
nu befandt sig i Hcrnderne paa nogle as de i Middelalderen for deres
Aager og Pengespeculationer saa bekjendte „Kovcrrtste" der opholdt
sig i London. Om Pantscetielsen var steet umiddelbart til dem i Rom,
og de derefter havde begivet sig til London, eller om Brevene havde
gaaet gjennem flere Hcrnder, fsrend de kom til dem, er uvist; men den
Omstamdighed, at Creditorerne vare i London, foranledigede Kongen til
at medgive Prioren et Anbefalingsbrev til den som Forfatter as et yp
perligt Verk over sin Tids Historie bekjendte Benedictinermunk i St.
Albans, Matthwus af Paris, der, som han selv i hiint Verk ytrer,
stod i den fortroligste og venstabeligste Forbindelse med Kongen. Denne
bad ham i Brevet at tåge sig saa godt af Prioren, som han kunde, og
hjelpe ham til at faa Pantebrevene indlsste, hvilket ogsaa lykkedes, uag
’) Saaledes Matthceus af Paris, efter hvis Beretning det meste af dette er tå
get. Saavel heraf som af vip!, iVoi-v. I. No. 23 sees, at Nidarholms Klo
ster paa denne Tid regnedes simpelt hen for et Benedictinerkloster, og Me
kaldtes Cluniacenserkloster.
’) Paa Latin Onoi-sini; nogle udlede dette Navn af Ccihors i Frankrige, andre,
som det synes med sterre Rimelighed, af Caorsa i Piemont. Vist er det, at
de vare berygtede Aagerkarle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
