- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
16

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

16 Haakon Haakonsftn.
tet Prioren kun medbragte 300 Mk., saa at han, inden et Aar var hen
gaaet, kunde vende tilbage med alle Pantebrevene’). Tisse Oplysnin
ger om Bjsrns Ferd vare aabenbart as den Natur, at de ej alene
maatte compromittere ham selv, men ogsaa alle dem, der stode i For
bindelse med ham, og Kongen kunde derfor prise sig lykkelig, at Moen
ophcrvede den nu knyttede Forbindelse.
Haakon benyttede sig imidlertid strår as den Fordeel, som Pavens
gunstige Brev og venlige Hilsener aabnede ham. Ester at have tilbragt
Vintren 1244—1245 i Viken, indkalote han Grkebistoppen saavel som
Lydbistopperne til et Mede, der ligesom de svrige Vistopsmsder synes
at have voeret holdt i Bergen og anmodede dem her strax om at
skrive med ham til Paven, og anholde om dennes Tilladelse til at fore
tage Kroningen. Vistopperne lagde alt for tydeligt for Dagen, hvor iv
rigt og omhyggeligt de endnu fremdeles vare om sig ester at benytte en
hver Lejlighed, der tilbod sig, til at udvide Hierarchiets Magt paaKon
gedommets Bekostning. Lejligheden var nu, meente de vel, uscedvanligt
gunstig, og de handlede fslgelig derefter. De optoge vel, heder det i
Sagaen, Kongens Anmodning nok saa godt, men snarere, end man skulde
have ventet, gave de det endelige Svar, at de gjerne vilde stride med
ham, som han onstede, hvis han ogsaa til Gjengjeld udvidede Kirkens
Rettigheder, ja de henstillede endog til ham, at svcrrge den samme Kro
nings-Ed, som Magnus Erlingsssn havde svoret, da han blev kronet,
og hvilken, som vi vide, gjorde det verdslige Kongedsmme til en For
lening af Kirken. Men Kongen svarede hertil med hendelig Harme:
„Kongerne have allerede forundt eder saa omfattende Rettigheder, at jeg
neppe kan indlade mig paa, end yderligere at udvide dem, iscer da I
selv oven i Kjsbet hade udstrakt dem videre end de egentligen og oprindeli
gen medfore. Dersom jeg svcerger en saadan Gd som Kong Magnus
svor, da vilde, forekommer det mig, min Hceder ved Kroningen minke
i Stedet for at voxe, thi han og hans Fader brsde sig ikke om, hvad
’) Matthceus Paris. udg. af Watts, S. 505, 506. Hvorledes Kongen var bleve»
kjendt med Matthceus, og var kommen i saa noje Forbindelse med ham, an
gives ej; det siulde vcere af storste Interesse at vide det. Maasiee har han
blandt andet vceret etsiags Eommissioncer for at siaffe de nyeste og mest
yndede Frembringelser af den fransi-engelste Poetifie Literatur.
Her gjelder ogsaa den tidligere Vemerkning om Sagaens Ufuldstcendighed i
at angive Tidsbestemmelser ved disse Aar. Man siulde ved forste Vjekast
tro, at Bisiopsmodet stod i Viken, men da det udtrykkeligt heder at Kongen
„sad om Vintren (for Modet) i Viken" (altsaa ej om Sommeren) og at han siden
„sad t Bergen om Vintren efter Modet", uagtet hans Rejse til Bergen ej omta
les, bliver det omtrent vist, at Vergen var Stedet, hvor Mdet holdtes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free