Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 Haakon Haakonsftn.
klagede paany til kardinalen, som forlangte at Chorsbrsdrene stulde flytte
hine Trcrskure et andetsteds hen. Chorsbrsdrene bade dog om at Sku
rene maatte staa, imod at de forpligtede sig til, aldrig for Gftertiden at
anvende dem til hiint Brug. Heri fsjede Cardinalen dem, men fatte
for Sikkerheds Skyld Bans Straf for dem, der /enere maatte overtrcede
Forpligtelsen. Derhos anmodede han i en scerstilt Skrivelse Kongen
selv om at Msee Forbudets Overholdelse, saa meget mere som det og
saa var Dominicanernes Begravelsesplads, der paa den oven ncevnte Viis
vanhelligedes ’). Man kan vel neppe tvivle paa, at Kongen har efterkom
met denne Begjcrring. Det er imidlertid let at indsee, at Stemningen
mellem Dominicanerne og Chorsbrsdrene itte derved forbedredes, og vi
ville i det fslgende ste nye Klager fremsatte af hine over disse
Alle de Bestemmelser, som Cardinalen gav paa Rigsmsdet, bekjendt
gjorde han i Breve, udstedte under hans Haand og Segl. Navnlig
sammenfattedes de almindelige Bestemmelser i tvende Breve, et af 16de
og et andet af 17de August. Det fsrste er iscer merkvcerdigt formedelst
den Grklcering, som det i Intimationen indeholder „Da vi", siger
han, „fungerede som pavelig Legat i Norge for at prcedike Guds Ord
og krone Kongen, holdt bi paa et Mode, hvortil Grkebistoppen, Lydbi
stopperne, de svrige Prcelater og Klerker, saavel som Rigets Varoner
(Lendermcend) vare samlede, mange offentlige Pmdikener for og Samtaler
med Kongen og alle de nys nwvnte Mcrnd, hvorhos der blev forhandlet, ja
endog disputeret mellem os om mange Punkter. Men efter at have overvejet
alt, fandt vi Norges Riges Kirke i fuldkommen, rolig og fredelig Frihed
med Hensyn til lurisdictionen i alle aandelige Sager, mellem hvem der
saa verserede Ssgsmaal, og over alle Geistlige, hvad enten der rejstes
Ssgsmaal mod dem i gejstligt eller i verdsligt Henseende, paa Grund
af Forbrydelse eller Qvasi-Forbrydelse, af Contract eller Qvasi-Contract.
Ligeledes fandt vi Norges Riges Kirke frit, übestaaret og fredeligt at
besidde Patrvnatsretten i alle Kirker og Capeller, med Undtagelse af tre
Capeller, hvorom der var Sporgsmaal mellem Norges Dronning og Bi
stoppen i Stavanger, og angaaende hvilke der - for os blev truffet det
Forlig, at Dronningen, saa lcenge hun lever, og hendes Semner efter
i) Villjams Breve af 13de og 15de August, Hipi. 11. No. 7 og 8.
2) Aarfagen, hvorfor der Me ued denne Lejlighed er Tale om Overlast modMi
noriterne, er vel hovedsagelig den, at Minoriterklostret i Bergen paa denne
Tid neppe endnu var oprettet, ligesom det allerede forhen er omtalt, at Mi
noriternes Klostre saavel i Nidaros, som i Oslo og Vergen laa lcengere fra
Domkirken, hvorved de saaledes ikte vare saa udsatte for hyppige Collisioner
med Chorsbredrene.
2) Norges gl. Love, I. S. 450.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
