Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
1247. Cardinalens Bestemmelser paa Medet i Bergen.
hende skulle have Patronatsret over dem, dog at denne Ret ingenlunde
stal gaa over til Ssnnesonnerne, men derimod tilfalde Stavangers Bi
skop og Kirke, eftersom samme Kirke og Biskop paa Transactionstiden
var i fri og rolig VM. ise dems. Ligeledes fandt vi at Vistoppernes
og alle Prcelaternes Valg stede frit, uden nogen Adsporgelse af Lceg
mcend, men alene ved de Gejstlige, hvilke Valgretten ester de canoniste
Love tilkommer". Af disse Bringer skulde man ved ferste Ojekast kunne
flutte, at den norske Kirke virkelig var befunden i fri Besiddelse af de
tre vesentlige Nettigheder, hvorom der havde vceret saa megen Tvist mel
lem den og Kronen, nemlig selvstcendig gejstlig lurisdiction, Patronats
retten, og den frie Valgret. Hvad lurisdictionrn angaar, da er det i
det mindste vist, at Christenretterne, saadanne som de endnu vare bestafne,
itte udtalte det Princip, at Gejstlige alene skulde svare for kirkelig Dom
stol; navnlig gjordes der paa Island i saa Henstende ingen vcesentlig
Forstjel mellem Gejstlige og Verdslige; Kirkens Fordringer med Hensyn
til Patronatsretten vare, om end factist anerkjendte i Norge, dog endnu
itte paa langt ncer gjennemfsrte paa Island, og hvad Valgretten til
Bistopsstolen angaar, da have vi baade stet, og ville i det fslgende
see Gxempler paa, at Kongen fordrede en vcesentlig Stemme med i
Sagen. Men nåar vi ncermere betragte Udtrykkene, ville vi dog finde, at
de i Grunden neppe afvige saa meget fra den virkelige Tingenes Orden,
som det lader til, eller at de maastee endog med Flid have vceret holdte
svcevende, fordi det nu itte falot Cardinalen belejligt at optage den gamle
Tvist fra nyt af. Naar der saaledes er Tale om den kirkelige luris
diction, siges der itte reent uo, at Kirken var i anerkjendt fri Besiddelse
deraf, men alene i fuld „Frihed medHensyn dertil". Nu kan det neppe
betvivles, at Principet om den gejstlige lurisdiction som alle Gejstliges
rette Vcernethlng allerede var factist anerkjendt og overholdt i Norge, og
dette var for Djeblittet nok for Cardinalen, der, som vi strår nedenfor
ville se, ved denne Lejlighed selv gav den fornsdne positive Vestemmelse
desangaaende for Eftertiden. Man fandt det derfor heller itte nsdven
digt, i den norske Overscettelse af Vardinalens Brev, der upaatvivleligt
er samtidigt affattet for at ledsage den latinske Original, nsjagtigt at
gjengive hine Udtryk; det heder her kun.’ „vi fandt den hellige Kirke i
Norge at vcere i fuldkommen og, fuldstcendig Fred, og at have al sin
Frihed (alt gitt trslgi) i alt hvad der tilkom den at have fra
Gejstlighedens som fra Kronens Side" Fremdeles maa man med
Hensyn baade til dette og til de tvende svrige Punkter lcegge Merke til,
at her er kun Tale om „Norges Riges Kirke", altsaa itte om hele den
») Norges gl. Love I. S. 451.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
