Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40 Haakon Haakonsspn.
4243, sandsynligviis strax efter at Villjam selv var kommen tilbage til Curien.
Men stjsnt Paven her i almindelige Udtryk bekrcrftede alt hvad kardinalen
havde bestemt, navnlig om Fiskeri m. m. paa Helligdagene, undtog han
dog udtrytteligt de allerstsrste Festdage. Derved synes altsaa Sagen
egentlig at vcere bragt tilbage til det forrige Punkt, og Cardinalens vel
villige Bestrcebelse tilintetgjort. Vi se ogsaa den samme Paragraf i den
celdre Frostathingslov, der handlede om Pave Alexanders Tilladelse til
at siste Sild paa Helligdage, med Undtagelse af de 20 stsrste Helligdage,
uforandret optagen i den Christenret, som Erkebiskop lon under Kong
Haakons Gfterfslger udarbejdede og ssgte at gjore gjeldende Imid
lertid maa dog en Lettelse vare indtraadt for Bsnderne i Sammenlig
ning med den forrige Tingenes Orden. Maaske at Gejstligheden, fsr
Cardinalens Ankomst, i sin Gristhed efter Indtcegter endog har tilside
sat Pave Alexanders Bestemmelse og krawet Bod for Helligbrsde, nåar
som helst der fistedes paa Ssn- eller Helligdage, endog udenfor hine 2N
store Hsjtider, saa at en udtrykkelig Opfristelse af den Frihed, Pave
Alexander tilstod, allerede i sig selv var en stor Velgjerning.
Overhoved boerer Cardinalens hele Fremtrceden i Norge Proeget af
fornuftigt Maadehold og klog lagttagen af Omstoendighederne saavel som
de Mcends Personlighed, med hvem han havde at bestille. Han fandt
i Kongen en oplyst og forstandig Mand for sig, der oprigtigt var Kir
ken hengiven og undte den alt muligt godt, saa lcenge den holdt sig in
den de tilbsrlige Skranker, men som heller ikke bortgav en Tsddel af,
hvad der efter hans bedste Overbeviisning og de da herstende statsretlige
Begreber tilkom Kongemagten. Cardinalen stjsnnede saaledes let, hvor
vidt han torde gaa, og da det under de davoerende Forhold isse var raa
deligt at forspilde en Konges Venstab, der ellers kunde vorde Kirken en
god Stette, spendte han isse Buen hsjere, end den kunde taale, og drejede
af i Tide, nåar han merkede, at han var na?r ved at gaa for vidt.
Hans Ncrrvcerelse i Norge bidrog saaledes i hsj Grad til at styrke Kon
gemagten og rodfceste Ideen om Kongens guddommelige Kald og abso
lutt Magtfuldkommenhed.
Medens Cardinalen opholdt sig i Bergen, anraabte ogsaa Munkene
i Holms Kloster ham om Hjelp i deres store Nod, da Erkebiskop Sig
urd, som vi have seet, havde tåget Klostret under sin Bestyrelse og ganske
vilde oplsse det paa Grund af deres foregivne Uverdighed og Uvidenhed.
Cardinalen negtede dem ej sin Bistand. Han kjendte selv, sagde han,
isse det mindste til St. Benedicts Regel, og kunde derfor ikke afgjsre
noget i Sagen, men raadede dem at henvende sig til Paven selv med yd
’) Jons Christenret, c. 30, 38. jvfr. «eldre Frostathingslov 11. 26.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
