- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
50

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50 Haakon Hacckonssen.
sydover, og hjemssgte Ungarn, hvis Konge Bela den 4de blev aldeles
overvunden, og maatte endog holde sig skjult i lcengere Tid, medens Sejrher
rerne med uhsrt Grusomhed huserede i hans Rige. Forgjeves henvendte
Bela sig til Pave Gregor og Kejser Frederik om Hjelp; uagtet Faren
nu var dem selv saa ncer, bestjeftigedes de dog alt for meget af deres egne
Anliggender til at kunne gjore noget kraftigt Skridt mod Barbarerne.
De indstrcrnkede sig mestendeels til gode Lsfter, Gregorius tilsagde der
hos ved en Bulle af 16de Juni 1241 ’)dem, der efter at have tåget Kor
set droge til Ungarn, og kcempede mod „Tatarerne", samme Fordele, som
om de virkelig droge til det hellige Land. Af dette Tilsagn havde, som
vi see, Knut Jarl benyttet sig. Gfterretningen om Oktai Khans Dsd
1241 bevcrgede imidlertid Batu til at drage ostover, saa at det ulykkelige
Ungarn fik nogen Lettelse og Kong Bela efterhaanden atter kunde komme
i rolig Besiddelse af sit Rige. Men Batu gik dog ikke lcenger end til
Ganene ostenfor Volga, hvor han opslog sin Hovedresidens, for derfrå
med despotisk Magt at beherske det ham tildeelte Rige Kaptsjak, og Rus
land var derfor ikke saa lykkeligt som Polen og Ungarn, at Mongoler
nes Herredsmme ophorte ved deres Tilbagetog i 1241. Tvert imod, den
stsrste Teel af Rusland var og blev Batu Khan underkastet; endog Nov
gorod, hvorhen Grobringshceren dog ikke var naaet, maatte finde sig i
at betale en aarlig Tribut, for at faa beholde sine Besiddelser paa
den siberiste Gr<rndse eller lugrien, der for Pelsverksfangstens Skyld
vare uundvcerlige. Den davcerende Storfyrste, laroslav Vsevolods
Ssn, maatte med sin Son Constantin og mange Stormcrnd indfinde sig
i Vatus Lejr og hylde ham, hvorimod Batu til Gjengjeld belenede
ham med Overherredømmet over hele Rusland. Sonnen, Constantin,
maatte dog efter Batus Befaling drage endnu videre mod Ost, til den
egentlige Stor-Khan Gajuk, Oktais Son, der igjen, som det hed, var
Batus Overherre. Men Rigets uhyre Udstrcrkning, i Forbindelse med
den Omstcendighed, at Gajuk endnu var mindreaarig gjorde dette
Overherredomme kun nominelt, og Batu, den veldige Grobrer, herstede
som ganske mfhcengig Fyrste i Kaptsjak. Fra denne Tid af laa Aaget i
over to Aarhundreder over Rusland, og uagtet Mongolerne ikke blan
dede sig umiddelbart i Landets indre Anliggender, er det dog tydeligt.
l) KB7n»!6i llnnl>lkB 1241, No. 18.
’) Gajuk stod under Formynderstab af sin Moder, den talentfulde Turakeina, et
christent Fruentimmer, Datter af Presbyteren Johannes, og saaledes de
Christne gunstig; endog hendes Sen Gajuk sial have haft et christeligt Ca
pell, hvor der blev sunget Messe. (Piano Carpini, hos Bergeron, S. 18, Ru
bruquis, sammesteds S. 67.) Heraf udspandt sig de fabelagttge Fortcrlltnger
ym den moegtige „Prest Johannes", Hersier over et «hyre Rige i Asien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free