Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
t249. Alerander af Skotland og Eogan af Argyll.
sig alt hvad Norge besad vestenfor Solundarhavet eller Vesterhavet’);
Raden stulde saaledes ogsaa komme til Orknserne, nåar fsrst Syderserne
vare erobrede. Hans Harme gik fsrst, og isoer, ud over Gogan af Ar
gyll, fordi han, skjemt skotsk Undersaat, ogsaa havde hyldet den norske
Konge som sin Lensherre 2). Han lod ham kalde tilsig, og Gogan kom,
dog kun mod et Lejde, for hvis Overholdelse fire skotske larler gik i
Borgen. Alexander irettesatte ham haardt, og sagde at han havde hand
let som en Formder. Gogan svarede at han nok stulde vide at efterleve sin
Lenspligt baade mod Skotlands og mod Norges Konge. Alexander sagde
hertil, fremdeles vred, at ingen kunde tjene to Herrer paa een Gang. Gogan
meente at det dog nok lod sig gjore, nåar kun begge Herrerne itte laa
i Kamp med hinanden indbyrdes. Men da Alexander netop stod i Be
redstab med at paafsre Norges Konge Krig, var det rigtignok nsdven
digt for Gogan at tåge Parti, og vcrlge mellem dem begge. Alexander
fordrede endog, at han uden videre skulde overlade ham hele det Len,
han havde modtagrt af Kong Haakon, hvilket fornemmelig synes at have
vwret Oen Mull, med Borgen Gairnburgh og tre andre
derimod tilbsd han ham til Gjengjeld dobbelt saa store Forleninger i
Skotland, og sit Venstab. Alle Gogans Frcender og Venner raadede
ham paa det indswndigste til at opfylde Kongens Begjcrring. Men den
redelige Gogan, der indsaa, at han, om han end havde Ret til, i Kriqs
tilfcrlde at erklcrre sig for den skotske Konge, dog itte uden at bryde sin
Ged til Kong Haakon kunde oven i Kjsbet overdrage Alexander de Forle
’) Haakon Haakonsstns Saga Cap. 265. Hvad der forstaaes ved Thursesier
vides ilke med Vished, da det umuligt, so,n nogle have antagct, kan vcrre
Klipperne ved det nuvcerende Thurso, hvilket fordum kaldtes Thorsaa. Sna
rcre maatte det soges blandt Skjcerene ostenfor Hjaltland og Orknoerne.
°) Det efterfolgende er berettet deels efter Haakon Haakonssons Saga Cap. 265,
deels efter Matth. Paris. S. 516, hvor ogsaa Aleranders og Gogans Forhand
linger omtales temmelig udftrligt. Sagaforfatterens og Matthcrus’s Veretnin
ger stemme saafortrmligt med hinanden, at man tydeligt nok kan se, at begge
have vcrret vel underrettede, ligesom man derved og vinder den bedste Fore
stilling om begges Trovcrrdighed. Kun kan man af Matth. Paris, ikle godt
se, at Gogan begav sig personligt til Kong Alexander, hvilket Sagaen’saa
udtrykkeligt siger, at der ej fan vcrre nogen Tvivl derom.
’) Saaledes Sagaen; Matthcrus ncrvner kun „en V mellem Orknoerne og Skot
land" (det vil sige paa Spvejen fra Skotlands Vestkyst til Orknoerne) hvil
len ej kan vcrre andet end Mull, maaste med de ncermest liggende Oer. Nav
net Gairnburgh, Kiarnaborg, er i flere Haandsirifter sirevet seller maafle
lun af Udgiverne lcest) „Bjarnaborg", ligesom strår nedenfor „Vjarkarey" for
„Kjarbarey". Gairnburgh laa ikle umiddelbart paa Mull, men paa en liden Klip
peo ved dens Vestside, de tre andre vare rimeligviis Duart, Aros og Moy
alle paa Mull. Se Nanin» Nizeripllon «c. S. 255.
Munch. Det norste Folks Historie. ,v. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
