Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66 Haakon Haalonsstn.
ninger, han havde faaet af hiin, men i saa Fald formelig maatte opsige
Haakon sin Tjeneste, og tilbagegive Forleningerne til ham selv eller hans
Fuldmcegtig, asslog Vegjceringen, og drog bort. For Sikkerheds Skyld
begav han sig lige til Ljodhuus (Lewis). Alexander ruslede sig for
at scette efter ham. Eogan, som frygtede hans Overmagt, erklcrrede sig
nu virkelig villig til at opsige Kong Haakon Huldstab og Trostab, men
lod kun anholde om Frist, indtil han fik meldt Kong Haakon Opsigelsen,
og tilbagegivet ham Forleningerne. Men Alexander var übsnhvrlig, og
sejlede afsted. Ta blev han, medens han med sine Skibe laa ved Kjar
bars, nu Kerrera i Sundet mellem denne Oog Fastlandet, pludselig
overfalden af en heftig Feber, der endte hans Dage 2). (Bde Juli 4249).
Vore Sagaer berette, at St. Olaf, St. Magnus, og St Columba Nat
ten forud havde aabenbaret sig for ham i Drsmme, og sagt, at det ikke
vilde gaa ham godt, hvis han vedblev sit Forscrt at bekrige Syderserne.
Hans Dod gjorde Ende paa Toget; thi hans Mcrnd havde nu andet at
tcenke paa; hans Ssn og Vfterfslger, Alexander den 3die, var nemlig
kun syv Aar gammel, og Regjeringen i dennes Mindreaarighed skulde
ordnes. Saaledes afvendtes det truende Uvejr for denne Gang, og der
hengik 13 Aar, inden Krigen paany blussede op. Imidlertid synes Kong
Haakons Herredsmme i det hele tåget at have vceret anerkjendt og hans
Magt frygtet. Saaledes, da han Aaret efter, (1250) tilskrev Harald
Gudrsdsssn og kaldte ham til sig, turde denne, der imidlertid ogsaa synes
at have gjort den engelske Konge Tilncermelser ikke andet end adlyde,
og kom til Norge, hvor Kong Haakon, opbragt paa ham, som den der
havde tilmnet sig et Kongedømme, hvortil han ingen Ret havde, holdt
ham fast, og tillod ham ikke at komme tilbage igjen Samme Aar,
’) Kerrera (lige over for den lille By Oban) sirives i den manfie Krsnike „Ker
waray", hos Fordun „Kerueray" (ikke „Kerneray" som det i Udgaven er la-st).
2) Matth. Paris. I, 0. Haakon Haakonsftns Saga Cap. 265, den mansse Kre
nike ved 1249, Fordun, IX. 63. Wintons Niimkrpnike; de melrosisie Annaler.
Fordun ncevner ogsaa om Aleranders krigerste Hensigter mod Herren til Ar
gyll, men roser fra sit patriotisse Standpunkt hans Fcrrd, og kalder ham en Ha
der af al Übillighed, medens Matth. Paris., der nys havde vceret i Norge,
og stod i venstabeligt Forhold til Kong Haakon, siger at Alerander, forftrt
af Begjcerlighed, i sit Livs sidste Dage afveg fra Retfcerdighedens Sti, Og
saa Sagaen kalder det „lidet kongeligt", at han beredede sig til Krig, medens
han endnu plejede Underhandlinger med Norge.
b) Rymer, I. S. 272: Lejdebrev fra Kong Henrik, af 28 Decbr, for „vor kjcrre
og tro Artaldus, Konge af Man", at komme til England og raadslaa med
Kongen; Terminen udlsb nceste Aars Michelsdag.
Den mansie Krpnike ved 1250. Merkeligt nok, omtales disse Transactioner
med Harald Gudrodsftn og de paaftlgende med Magnus Olafsftn aldeles ikke i
Haakon Haakonsftns Saga, saa at man heller ikke veed, hvorledes eller paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
