Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 Haakon Haakonsftn.
og derfor nvdig vilde gjore ham Fortred, eller han fryglede for at Kong
Haakon skulde blive for mcegtig, eller han overhoved var kommen til den
Overbeviisning, at alle Parter, og fornemmelig Sverige, vare bedst tjente
med at have Fred, istrr saa lamge han endnu itte tilstrirkkeligt havde be
scrstet sin Svn paa Tronen. Muligt, at ban allerede da loenkle paa det
Giftermaal mellem Valdemar og en af Kong Grik Valdemarsssns Dstre,
der ogsaa senere kom i Stand. Nok, han var nu afgjort fredelig fin
del, og gjorde de astalte Udrustninger mere i den Hensigt at optr<rde som
Megler, end at paassre Danmark Krig. Haakon, hvis Hensigler vare
alvorligt krigerske, gjorde paa sin Side de stsrste Forberedelser til To
get. Da Vaaren kom, lod han almindeligt Udbud baade as Folk og
Levnelsmidler udgaa over hele Landet. At han ogsaa udrustede sine
egne Skibe, og oftbsd Lendermamdene med deres Huuskarle, forstaar sig
af sig selv. Til Samlingssted for hele den opbudne Styrke synes Herm
desund strår udenfor Ordost at vwre bestemt. I Ncerheden Heras inde
ved Namsholmen havde han givet Gunnar Kongsfrcrnde, Sysselmanden
i Glvesyssel, den Befaling at stette et Krigsfartsj, stsrre end noget, man
tidligere havde seet, under Bygning ’). Paa Vejen til Samlingsstadet
anlsb Kongen Tunsberg, hvor han efterlod begge Dronningerne, Mar
grete og Richiza; derfrå stevnede han sstover Folden, hvor efterhaanden
flere af de opbudne Skibe sluttede sig til ham; de sejlede nemlig endnu
itte i nogen sluttet Flaade, men hvert for sig, ester som dets Udrustning
blev ferdig. Kongen selv styrede „Olafssuden", Kong Haakon den
unge „Dragen", Knut Jarl „Dragsmarken" Sigurd Kongsson „Ny
gjabranden", Peter i Giste „Borgundarbaaden", Agmund Krskedans
„Gunnarsbaaden"; af disse Skibe synes i det mindste „Nygjabranden",
og „Borgundarbaaden" ester Navnet at dsmme at maatte have vceret
Ledings- eller Skibrede-Fartvjer. Men foruden disse var der og en
Mcrngde andre store Skibe i Flaaden; navnlig fsrte Baard paa Hestbs
et stort Slib. I Kongens Fslge var og, som det ovenfor er omtalt
’) Hermdesund eller Hermdarsund, har sitNavn af den ikle übetydelige O Hermd,
der nu kaldes i daglig Tale Herm eller Hermen, og ved hiint Sund stilles
fra Ordost; men paa Karterne skrives Navnet urigtigt „Hermans". Nams
holmen er en mindre Holme i Ncerheden, lidt ftndenfor, og Icrnger inde ved
Ordostlandet (se Holmbergs Veskrivelse over Baahuslen, 111. S. i 9O).
Skaalholtsbogen, den stockholmfie og Eirspenill lcese har „Ravnsholt", hvil
ket maafiee er rigtigst. Dette Ravnsholt maa da vcere det nuvcrrende Rams
udd ncrrved Nssund (fordum Nydjusund) mellem Lyrp og Ordost.
’) Navnet viser at Skibet maa vcrre bygget ved Dragsmark i Glvesyssel, hvor
Klostret anlagdcs.
Se ovenfor S. 68.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
