Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
1252. Mode ved Gullbergseid.
den nys ankomne Kong Magnus Olafsson fta Man, saavel som Kong
Duggall af Syderoerne, der HM siden 1248 synes at have opholdt sig
i Norge. I Hermdosund indtraf Hovedmassen af den opbudne Flaade;
derfrå gjorde Kongen et Besog ind til Ramsholmen, for at ste til Sti
vet, som Gunnar Kongsfrcende var ifcerd med at bygge. Det var netop
fcrrdigt til at lobe af Stabelen, hvilket Kongen nu lod stee; han holdt
i den Anledning en smukTale, og gav detNavnet „Krosssuden". Gf
terladende Folk for at tiltakle det og bringe det i sejlklar Stand, begav
han sig igjen ud til Flaaden, og sejlede med den hele Styrke videre til
Gkeroerne. Her lod han de fleste Skive blive liggende, men gik selv
med Kong Haakon den unge, og de fleste af Lendermcendene paa let sej
lende Fartojer ind i Elvens sondre Munding, og lagde til ved Lindes
holmen, omtrent lige overfor det nuvcrrende Goteborg ’). Her bragte
han i Erfaring, at Byrge Jarl allerede var ankommen til Gullbergseid -)
med den svenske Hcrr. Ojeblitteligt sendte han derfor sin Son, Junker
Magnus, og Gaut paa Mel i al- Hast til Ramsholmen, for at paastynde
Krosssudens Udrustning, og fore den til Gkeroerne, thi uden den vilde
han itte vise sig for Svensterne. Befalingen blev punktligt udfort.
Idet det store Skib gled ud af Havnen, holdt Junker Magnus en Tale;
det var den forste Prove han gav paa offentlig Veltalenhed, men alle
forundrede sig over den Modenhed og Dygtighed, den endnu itte femten
aarige yngling lagde for Dagen. Ved Ankomsten til Gkeroerne fik han
ogsaa Anledning til at vise en sjelden Aandsncrrvcrrelse og Snarraadig
hed! idet de lob ind i Havnen og kastede Anker, svajede Skibet saa sterkt,
at der ved Spillets alt for hurtige Omdrejning gik Ild i Spillkrandsen.
Man frygtede for at Ankertouget selv skulde gaa i Brand, og vilde just
vcrde et Tjeld, for at slaa om det, da Junker Magnus greb en Bytte
fuld af 01, som stod i Ncrrheden, og slog den over Spillet: derved
dcrmpedes Ilden. Da Krosssuden kom imellem de andre Skive, saa man
forst ret, hvor stor den var. Skibsbordet paa den naaede lige saa hojt
som Tjeldaasene paa de andre, Olafssuden selv itte undtagen, og den ragede
9 Alen ovenfor Vandgangen. Den var saalrdes langt storre end noget
af de ovrige Skibe, stjont gamle Mcrnd forsikrede at de aldrig havde
stet saa mange Storstibe i een Krigsflaade. Der stod ogsaa stor Skritt
l) Lindesholmen, nu kaldet Lindholmen, ligger sydligst paa Hisingen, lige over
for Masthugget, og horer til den oprindelige svenske Deel af Derne.
’) Gullberg, strår nordostenfor det nuvcrrende Goteborg, er den samme Hojde
hvorpaa Gotalejon senere er anlagt. Hvorfor Ggnen deromkring kaldes Gull
bergs-Gid, kan ilke godt sees af Karterne; maasiee Formen Gullberghed, der
bruges i de danske og svenske Annaler, hvor dette og lignende Moder omtales,
er rigtigere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
