Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
1254. Forgjeves Fredsmede mellem Kongerne.
levende Kongen et blodigt Slag ved Skanor»). Under al denne For
virring var der ej at tamte paa at sende Gesandter eller udrede Penge
til Norge; og da Kong Haakon om Hosten sendte sin Stallare 2) Aslak
Gus til Rigsgramdsen med den aftalte Pengesum for at udbetale den og
ligeledes mootage, hvad de Danste skulde betale, lod ingen danske Ud
sendinger sig ste. Aslak begav sig da til Byrge Jarl, der maa have
opholdt sig et Steds i Nwrheden, og klagede for ham over de Danskes
Uefterrettelighed. Men Byrge lod ham vide, at Danekongen (som alt
saa maa have sendt Bud til Jarlen derom) itte vilde indlade sig paa
nogen Udbetaling den Host, men derimod foreslog et personligt Mode med
Kong Haakon ncrste Sommer, for at de da mundtligt kunde afgjsre den
Sag. Jarlen understottede dette Forstag paa det ivrigste, og Aslak
vendte saaledes med uforrettet Sag hjem til Bergen. At Kongen antog
Forslaget, viser det folgende; han havde egentlig intet andet Valg, siden
han nu havde afstediget sin store Hcrr; siden drog han til Throndhjem,
bvor han tilbragte Vinteren (1253—54). Imidlertid lyttedes det flere tydste
Fyrster at megle Fred mellem Kong Christopher og Greverne, saaledes at
ban forpligtede sig til at forlene Abels Sonner med Sonderjylland, nåar
de bleve myndige, samt at overgive dem deres andet, hist og her i Riget
beliggende Arvegods ester Faderen, imod at de frasagde sig al Fordring
paa selve Tronen.’ imidlertid stulde han indtil deres Myndighedsaar
vedblive at bestyre Hertugdommet’). Nu, da han altsaa havde faaet
frie Hcrnder fra denne Kant, og desuden vel troede sig sitter paa Byrge
Jarls Venstab, var han end mindre tilbojelig til at underkaste sig de
ydmygende Fredsbetingelser, som Kong Haakon havde forestrevet hans
Gesandter. Ta Sommeren og den til Modet bestemte Tid kom, begav
Kong Haakon sig, til Glven, og lagde sig fremdeles ved Lindesholmen,
medens Byrge Jarl, i Egenstab af Megler, indfandt sig ved Gullbergs
eid. Kong Christopher kom ligeledes, og, heder det, „hans Trost var
hos Byrge Jarl." Da der taltes om endelig Fred, erklcrrede Christo
pher, at hans Underhandlere forrige Sommer havde indrommet langt
mere end de havde faaet Fuldmagt til. Byrge Jarl sogte ivrigt at
bringe det til Forlig, og det forekom derfor Noromamdene, som om han
tog Parti med de Danske; men desuagtet kunde man ikke komme til
l) Suhm x. S. 240, 241.
’) Aslak Gus ncevnes vistnok ej som Stallare ftrend i 1263, men hans ncer
vcrrende Eendelse synes at vise. at han allerede nu maa have beklcedt dette
Ombede.
’) Suhm, X. S. 241, 242.
Munch. Det norste Folle Historie. ,v. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
