Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
98 Haakon Haakonsftn.
Gnighed. Msidst reed Danekongen bort i Uvilje, og lod, idet han drog
syd igjennem Halland, hverVro, han kom over, aflaste ester sig ’). Han
frygtede saaledes for at blive forfulgt af Nordmamdene, eller ventede et
umiddelbart Angreb af dem. Dette var dog vistnok langt fra at vcrre
Haakons Hensigt, ligesom han neppe heller var belavet derpaa; han drog
nord til Viken, hvor han tilbragte Sommeren, og tog sit Vinterophold
i Borgen paa Slotsbjerget ved Tunsberg 2). Det var hans Hensigt,
endnu engang at prsve mindelige Underhandlingar, og, hvis de mis
lykkedes, at begynde alvorlige Fiendtligheder. Det lader imidlertid
Me til at Kong Haakon selv havde nogen Mistanke til Byrge Jarls
Wrlighed.
10. Stndigheder med Rusland om Grcrndserne ved Finmarken, og Under
handlinga derom med Novgorod.
Medens Kong Haakon saaledes kom i et mere og mere spendt For
hold til tvende Nabomagter, Skotland og Danmark, og de Underhand
lingar der samtidigt plejedes med disse tvende Magter, antoge en mere
uvenstabelig og opeggende, end fredelig og beroligende Charakteer, havde
de nys stildrede Conflicter mellem Nordmcrnd og Russer samt Kareter i
Finmarken ogsaa tåget sin Begyndelse, og stillet Norge i et fiendtligt For
hold til Rusland eller egentlig Novgorod.’ et Forhold, som vel ikke endnu
kunde have saa meget at betyde for det. egentlige Norges Vedkommende,
men som dog maatte udsve en stadelig Indflydelse paa det nys begyndte Om
vendelses- og Colonisations-Verk i Finmarken, og siden endog hvad
vi i det fslgende ville erfare bragte Odelceggelse over Haalogalands
hidtil for al ydre Ufred saa lcrnge forstaanede Bygder. Om de indre For
hold i Rusland er der allerede ovenfor talt. Mongolernes Vcelde betog
vel Riget, som et heelt betragtet, dets Kraft, og standsede dets Udvik
ling, men dette hindrede dog ikke, at Novgorod, som Odelwggelsen ej
umiddelbart havde bersrt, endnu en Tidlang kunde udvikle en ikke ringe
’) Haakon Haakonssons Saga (§ap. 281. Dette Mode omtales og i den saa
kaldte Kong Valdemars lordebog (Langebek Bel. >e,-. l)»,,. Vil. 536) hvor
det heder: „I Fjcrre Hered i Sleps Sogn, Aar 1254, da Hr. Kong Chri
stopher modte Norges Konge og Sveriges Jarl ved sit Riges Grcendse, sijo
dede en Gnke i Bothekjcerr ved Navn Gundbjor, Kongen 8 Skillings 80l m.
m. gjennem Hr. Laurentius Thorbersftn og Jakob Diaconus. Dette har gi
vet Suhm (X. 256) Anledning til at antage, at Modet holdtes heelt nede i
Slep Sogn, hvilket dog hverken er sandsynligt, eller ligger i Ordene. Ester
Sagaens Ord synes Modet at vcere holdt ved Gullbergseid, thi ester at det
heder at Byrge laa her, folge Ordene „der kom ogsaa Kong Christopher".
>) Haakon Haakonssons Saga Cap. 282.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
