- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
100

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

100 Haakon Haakonsftn.

Tid var eenstydigt dermed, underkaste sig de nordvestligere Ggne; i Aaret
1227 sendte, som man med Vished veed, larostav Vsevolods Son, Nov
gorods saakaldte Fyrste, Missionarer til det ostlige Karelen, hvislnd
byggere uden synderlig Vanstelighed lode sig dobe; men allerede lange
for den Tid finde vi Kareter omtalte som kampende i de novgorodste
Fyrsters Hare, saaledes f. Ex. i Aaret 1149, hvilket viser, at Novgorods
Herredomme over i det mindste en Teel af dette Folk maa fores lige
op til him Tid. Desforuden lase vi om hyppige Tog, som Russerne
i Novgorod lige fra Midten as det 11te Aarhundrede foretoge mod de
saakaldte lemer; forstaaes vel end herunder i Forstningen kun et fin
nist Folk strax osten- eller nordostenfor Novgorod ’), er der dog ingen
Tvivl om, at man senere hen med dette Navn betegner hele det sydlige
Finlands Indbyggere, der selv kalde sig Hamer, folgelig ogsaa de for
omtalte af Svensterne saakaldte Tavaster I Aaret 1191 droge
Novgoroderne i Forening med Karelerne, til Sos, til lemernes Land og
herjede det; et lignende Tog gjorde laroflav i 1227, men denne Gang
hevnede lemerne sig ved Aaret ester at gjore et odelaggende Indfald i
det novgorodste Gebet. Karelerne havde allerede i Harald Haarfagres
Dage herjet paa Kvanland, og russiske saakaldte Kylvinger vovet at
strejfe om endog lige nord i Finmarken, for at handle og rove, nåar
Lejlighed gaves; det samme har vel varet fortsat i de folgende Aarhun
dreder, og end mere, ester at Karelerne selv erkjendte Novgorods Over
herredomme. Hvad Berorelser der kan have sundet Sted mellem Nord
mand og Kareter eller Nusser i det lange Tidsrum fra Harald Haar
fagres til Haakon Haakonssons Tider, vides Me, uagtet de haaloga
landste Sysselmand, der havde Finneferden, rimeligviis saa godt som
hvert Aar besogte Finmarken, og vistnok ikke sjelden kom til dets yderste
Grandser. Ganste roligt kan det ej have varet, siden det i den crldre
Gulathingslovs Optegnelse om Antallet af de Ledingsstibe, ethvert af
Norges Fylker skulde udrede, udtrykkeligt heder om Indbyggerne iHaa
logalands Nordhalve, „at de have Vagthold oster" Imidlertid kan
der ej have forefaldt noget Sammenstod af Betydenhed, da dette vel i
saa Fald vilde have varet omtalt. Finnerne selv maa ogsaa stun
dom have ovet Fiendtligheder, siden der fortalles, at de engang
’) Sjøgren, i det Petersburgfie Academis Memoirer 1832, S. 335.
2) Lehrberg, S. 145 fgg.
’) „Kylvinger" (Kolbceger) betyder maafiee kun „Hirdm<rnd," „Huuskarle," af
K<m>-, hukulll –- Huuspersonale.
’) Norges gl. Love, l. S. 104.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free