- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
99

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

99
1250—52. Grcendsestridigheder med Rusland.
Kraft. Ja det synes endog, som om det bevcrgede Folkeliv og al den
Virksomhed, Mongolervcrldets Tryk forjagede fm de fleste ovrige Tele af
Landet, nu for en Ncrkke af Aar ligesom concentrerede sig i Novgorod,
og fornemmelig i Staden selv, der ved sin blomstrende Handel og sine
mange Forbindelser med de ostersoiste Lande og Stader havde hcevet sig
til en hoi Grad af Magt og Anseelse, og allerede forlcrngst havde op
kastet sig til en Art af Republik, hvor Fyrstens Hojhed tun anerkjendtes
af Navn, medens den egentlige Magt udovedes af Folket selv gjennem
Borgermesteren (Possadnik, oprindelig den fyrstelige Lensherre) og Hov
dingen for den vcebnede Styrke (Tyscrtsti d. e. Tusendmand). Den
nedverdigede Tilstand, hvori Fyrsterne kom under Mongolervcrldet, gjorde
dem, om muligt, end mere afhcrngige af de stolte novgorodste Borgere,
der egentlig tun synes at have anerkjendt deres Hojhed, nåar de onstede
at benytte sig af dem som Anforere paa Krigstog. I denne Ggenstab
var det fornemmelig at den unge Alexander laroslavitsj, som vi have
seet, tilbageslog den svenske Korshcer ved Neva 1240, men endnu samme
Aar lagde han sig ud med Novgoroderne, og maatte forlade Staden.
Imidlertid havde Novgorod efterhaanden udvidet sine Besiddelser til det
yderste Norden, eller i de uhyre, af finniste Folkeslag beboede Distric
ter, som Novg-oroderne med en felles Bencevnelse kaldte Savolotshie,
fordi de laa hiinsides (8») det Hojdedrag (vololi), der mod Nordost og
Ost dannede det egentlige novgorodste Districts Gr<endse, og hvortil saa
vel Bjarmeland og de jugriste Pelsverksegne mod Nordost, som Kare
len, Finland og tildeels Finmarken mod Nord regnedes. Ligesom Norge
betragtede Finmarken, saaledes betragtede Novgorod Savolotshie som sit
Skatland; paa begge Steder inddreves Skatten mere med Magt end
med det gode, og ligesom Nordm<endene efterhaanden begyndte at ned
sette sig i Finmarken, og Kongen sogte at udbrede Christendommen
blandt Finnerne, saaledes stede lignende Colonisationsforsog fra russist
Side i Savolotshie, ledsagede afßestrcrbelser for at omvende de hedenste
Beboere til Christendommen. Ja, disse Bestrabelser spores maastee
endnu tidligere fra russisk end fra norst Side, thi allerede i det 12te Aar
hundrede omtales russiske Klostre ved Dvina-Floden, og paa samme Tid
boede russiske Bojarer, der havde Opsigt med Dvina-Gebetet, ved Ma
tigory og Uchtostrov, medens det hele Strog fra Doinas vestlige Biflod
lemza til Soen stal have vceret beboet af russiske Colonister ’). Neppe
sildigere begyndte Russernes Forsog paa. at christne, og hvad der i den
’) Mutter, der ugrische Volksstamm, I. 372. I Lehrbergs Untersuchungen S.
H 2 vises det, hvorledes der allerede i 1169 var Tale om lemtschanernes
Tribut.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free