Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106 Haakon Haatonsssn.
somhed til Opretholdelsen af Rigets Heder og dets Borgeres Velferd
lige over for Udlandet, maa vi kaste et Blik tilbage paa Tilstanden og
Begivenhederne indenlands i denne samme Rette as Aar, og navnlig
paa de borgerlige og kirkelige Forhold. Norge hjemssgtes i denne Tid
af slere, itte ringe, Ulyttestilfelde. Ten vedholdende Regn i Aaret
1247, og den deraf fslgende slette Hsst foraarsagede den paafslgrnde Vinter
Mangel og Dyrtid, der blev saa meget fsleligere, som Krigen med Dan
mark og Lubeckerne hindrede tilstrekkelig Tilftrsel ’). I 1249 indtraf
et Jordskjelv i Ggnen om Gstaelven, hvorved dennes ostre Arm star et
Stytte Land ud, rimeligviis fra Hisingen ’’), og saa Aar efter stede der
et endnu mere sdeleggende Jordskred i Orkedalen, hvorved flere Gaarde
sank ned i Jorden °). Mn iser vare Ildebrande hyppige. Aaret
1248 var fornemmelig ulykkebringende i dette Henseende, thi ikke mindre
end tre Steder, Bergen, Tunsberg og sandsynligviis Nidaros hjemssgtes
af Ildebrand I Bergen synes Odeleggelsen at have veret stsrst.
Den udbwd Natten til den 4de Juli, uvist hvorledes, midt i Vyen
(det vil sige den daverende Vy paa Sstsiden af Vaagen), i en Gaard,
kaldet Straumen, og da der i lang Tid forud havde vcrret tort Vejr,
greb den rivende om sig. Der blev strår blest Allarm over hele Byen,
og saa snart som Kongen fik at vide hvad der var paa Ferde, kledte han
sig i Hast paa, styndte paa de Mend, der vare om ham, og lod hele
Hirden saavel som alle Byens Borgere blese ud til at fremmsde beveb
nede, ligesom til Strid Sin Hird, der var mest at stole paa, anvendte
han der. hvor det iser kunde behsves, og forordnede selv, hvor enhver
skulde staa. Han ssgte fsrst at saa standset Ilden indenfor (d. e. son
denfor) Peterskirken, men det var umuligt; han begav sig da med Hir
den og Bymendene til den lidt nordenfor beliggende Mariekirke, men
ogsaa den, saavel Tåget som begge Taarnene, kom i Brand. Da fik
Ilden en saadan Magt, at de luende Brande slyngedes „i hele fem
Pilestuds Afstand, ret som en ildsprudende Drage, med et langt Sleb
efter sig", siger Mattheus af Paris, der selv var OjrNdne dertil,
’) Om Dyrtiden er der ovenfor talt, S. 44, 72, 73.
«) De islandske Annaler, ved 1249.
2) Stedet, hvor denne Odelceggelse foregik, kaldes Raudsvoll; det maa vel have
vceret et Steds i Ncerheden af Glven.
Matthceus Paris. S. 504 ncevner udtrytkeligt „in t>-il,u« piinoipglidu» «i
-vil»t!buB", og da han paa den Tid var i Norge, maa han vel vide Besied
derom. Da nu Nidaros aabenbart var mere „principal" end Oslo, synes det,
som om hiin er meent. Denne Ildebrand kunde da maassee og stan i For
bindelse med denUdvidelse af Christklrken, som fandt Sted 1248, se nedenfor.
’) Sturlunga Saga, Vill. 5. Saml. til det norske Folks Historie I. 317.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
