Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
4244. Frostathlngs Chrlstenret vebtagen.
Hensyn til den verdslige Lovgivning vare de, der vedtoges 1260, og som
vi derfor fsrst nåar vi komme til denne Tid ncermere ville omtale; i
1244 blev derimod en Chrlstenret Frostathingets vedtagen, ej alene
for Frostathinget selv, men og, som det synes for hele Norge. Denne
var den Frostathings-Chrijtenret, som vi allerede ovenfor, i Anledning
af Stridighederne mellem Kong Sverre og Erkebiskop Erik, have omtalt,
og som, ester hvad vi der have ssgt at vise, enten ganske eller paa det
ncrrmeste har vcrret eenslydende med den fsr omtalte „Guldfjeder", eller
rettere denne selv, med yderst faa Tilscrtninger’). Den indeholoer, selv
i den Skikkelse, vi kjende den, i det mindste een Bestemmelse, der aaben
bart hidrsrer fra Grkebistop Gysteins Tid, og kun ved en Forglemmelse
synes at virre ladet uforandret medens tillige dens fleste Artikler allerede
findes ligelydende optagne i hiint Udkast til en Combination as Frostathings
og Gulathings-Christenretter, som man har kaldt Sverres Chrlstenret,
fordi den rimeligviis forelagdes til Antagelse paa Vistopsmsdet i Vergen
fere til Kong Haakon Sverresftn. Men da man intet med Vished veed
derom, er det for det ferste sikrere at henfere det til Haakon Haakonssen,
og i saa Fald bliver det rimeligt, at dette Mede da ogsaa er det samme,
paa hvilket Ghristenretten, der selv udgjer 2 as disse Parter, vedtoges,’
altsaa hvor Erkebiskop Sigurd har vcrret tilstede, og som, uagtet det ind
traf meget tidligere end hiint, ved hvilket Erkebistop Ginar udtrykkeligt
ncevnes, dog i Intimationen selv omtales senere, af den simple Grund
at det Parti af Intimationen, som henherer dertil, har dannet Begyn
delstn til de for 1260 eristerende Afstrifter af Loven, medens Retterbe
derne paa Medet 1260 med dertil herende Indledning senere ere blevne ved
ftjede i Spidsen (som man altid ster var Tilfceldet med stige Thingbestutnin
ger) enten, i de lrldre Affirifter, paa lese eller senere tilheftede Blade, eller,
i senere Afsirifter, som en Deel af’selve Terten. Ligesom der altsaa foran i
den nuvcrrende Intimation staar, eller rettere siulde staa: „disse Bestemmel
ser bleve vedtagne paa Frostathing ved vor Son Magnus’s, Erkebistop Ei
nars o. s. v. Samtykke", saaledes kan der maastee etsteds i det bortfaldne have
staaet: „Felgende Bestemmelser bleve vedtagne paa Orething med Grkebistop
Sigurds (maaffee ogsaa Knut Jarls) og fleres Samtykke". Undersege
vi nu, hvilke Sommere mellem 1240 og Erkebistop Sigurds Ded 1252 Kong
Haakon tilbragte i Throndhjem, saa at han kunde overvcere Frosta- eller Ore
thing, da faa vi kun 1244. Dette passer og godt dermed, at Ghristenretten
endnu paabyder Icrrnbyrd, der afstaffedes af Cardinal Villjam 1247. Om
Aaret 1244 i det mindste for Christenrettens hejtidelige Vedtagelse kan der
saaledes neppe vcere nogen Tvivl.
’) Se ovenfor 111. S. 247, 248, jvfr. 263—266.
°) Dette er Vestemmelsen i 11. 10 „om Vlodsudgydelse i Ghristkirken, Mariekir
ken eller deres Kirkegaard", der, som ovenfor IV. 248 viist, hentyder paa en
Tid, da Ghristkirken og Mariekirken endnu stode paa samme Kirkegaard, hvil
ket ogsaa i den saakaldte Sverres Christenret med sterre Omtanke er rettet
til „Christkirkegaarden" alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
