Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112 Haalon Haakonsson.
-1190, ligesom man ogsaa der netop sinder etParafdeArtikleraf„Guld
fjeder", over hvilke Kong Sverre stodte sig, og i hvis Sted han vilde have de
ttldre Bestemmelser i „Graagaas" bibeholdte. At det efter Kong Sverres
Tid kunde lyttes Grkebistopperne i Nidaros at faa „Guldfjeder" om ikte
formeligt vedtagen, saa dog stiltiende anerkjendt som gjeldende Lov, var i
og for sig ikte saa besynderligt; thi deels maatte Grkjendelsen af, at den
ttldre Christenret ikte lamger passede til de, ogsaa af Lcegmand, alminde
ligt anerkjendte og vedtagne canoniste Negler, vcere almindelig ’), og der
til havde Grkebistopperne lige fm Forliget med Kong Haakon Sverres
son paa det ncrrmeste kunnet raade sig selv i drres Dioces, fornemmelig
under Skules langvarige Regimente i det nordlige Norge, da det var
denne alt for meget om at gjore, at have Grkebistopperne paa sin Side,
til at han ikke skulde have lempet sig efter dem, og luttet Sjnene til at
de udstrakte sin Myndighed videre end tilborligt. Ved Fredens og No
lighedens Gjenoprettelse fandt Kong Haakon derfor vistnok
deren", enten uforandret eller i alle Fald kun med yderst übetydelige
Modificationer, saaledes ved Brugen hcrvdet i Throndelagen, at han, om
han end havde villet, neppe engang havde kunnet afstaffe den. Men det
er itte engang rimeligt at han har snstet eller villet det, thi de Vestem
melser, der stodte Sverre, fordi de i hans Tid vare nye, og fordi man
nu engang, opirret som man var, såtte Sagen paa Spidsen! disse Be
stemmelser havde, efter de paa Haakons Tid herstende Synsmaader, itte
locnger saa meget at betyde, og den Tid var heller itte saa scerdeles
fjern, da Norges Hierarcher endog fandt dem itte paa langt noer tilstrek
kelige til at sikre Kirken den Frihed og Myndighed, som de meente at
den kunde og burde gjore Fordring paa. Og saaledes er det da vel
gaaet til, at Kong Haakon samtyttede i at paabyde, og i den nye Af
strift af Frostathings-Lovbogen at lade indfsre en Christenret, der var
hverken mere eller mindre end Eysteins „Guldfjeder" saa godt som ufor
andret, ja neppe engang med de Forandringer i Terten, som allerede celdre
Concilbestemmelser eller hcrvdede Vedtcrgter synes at maatte have gjort
nodvendige Ja det synes endog at have vlrret Kongens og Grke
’) Vi kjende vistnok itte dm celdste Frostathings Christenret, men have al Grund
til at antage, at den i det vesentlige har lignet de pvrige crldre Christenretter.
’) Hvor übetydelige Forandringerne maa have veret, sees ilke alene af den oven
for paapegede Omstcendighed, at den crldre, allerede af Erkebiskop Cystein
nedrevne, Mariekirke omtales i 11. 10 som endnu staaende, men tillige af
111. 1., hvor de forbudne Slcegtsiabsgrader i Ggtesiab regnes til 6te Led paa
begge Sider fra Syfiende at regne, uagtet, som ovenfor paapeget, Forbudet
allerede Paa den lateransie Forsamling 1216 indfircenkedes til 4de Led inclu
sive fra Sysiende. Dernnod findes ej alene i denne Christenret, men ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
