- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
151

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

151
1256. Giftermaalsforstag fra Castilien.
stina i hendes Sted, men at Violante ved Christinas Ankomst til Spanien
befandtes at vcere frugtsommelig, saa at der ej ble» noget af Skilsmissen, men
Christina, mod sit Onske, maatte egte hans Broder Philip! —dette er alt sam
men kun ukritiske og vilofarende, men for historisk Sandhed udgivne Hypothe
ser, grundede paa en urigtig Tidsregning. Man har nemlig henfsrt Frieriet til
Christina og hendes Giftermaal til 1254 i Stedet for til .«256—1258, da Al
fonso allerede haftde tre Born, to Dstre og en Son, med Dronning Violante >).
!) Det laber sig nu vansteligt eftervise, hvad der kan have vceret Aarsag til at
de spanske Historiestrivere have henfert Christinas Ankomst til Spanien og
Giftermaal til Aaret 1254, men vist er det, at det er steet meget tidligt, siden
allerede Sanchez (Sanetius) har det (V. IV. S. 371), og tillige, hvad
der uadstilleligt hcenger sammen dermed, at Alfonso skulde have bejlet til Chri
stina for sig selv. Sandsynligviis have de Original-Annaler, de spanske For
fattere fulgte, vceret saa kortfattede eller utydelige, at man ej er bleven klog
paa, i hvilket Aar Frieriet sicde, Muligt at Fejlen siriver sig derfrå, at
lie Om-slen», hvilke saavel Zurita i sine Annies sle som Fer
reras i sin VI. S. 253, citere, have for Christinas Ankomst til
Spanien de mcioxeii i Stedet for mcexev (den spanste Tidsregning
efter har altid 38 Aar mere end Aarstallet efter Christi Fedsel, saaledes
at 1292 svarer til 1254, og folgelig 1295 til 1257). Man har nemlig Me sjelden
Crempler paa, at u ogsaa i Talangivelser, er strevet i Stedet for v, og da
ligger Forverlingen med .ii. meget ncer, Dette er den rimeligste Gisning, hvilken
ogsaa fremscettes i nogleßemerkninger, denne Materie vedkommende, hvilke jeg paa
Foresporgsel velvilligt har erholdt fra det kongelige spanste historiske Academi i
Madrid. Naar nu de celdre Forfattere, der ikke ncerede mindste Tvivl om at Aars
tallet for Christinas Ankomst til Spanien var 1254, alligevel saa afDiplomer,
at Philip, Kongens Broder, hvilken Christina egtede, endnu var udvalgt Cr
tebistop as Sevilla iudtil hen i Februar 1258, (se nedenfor, hvor der handles
om Christinas Giftermaal), troede de vel at maatte forklare Sagen paa hvad de
antoge for den rimeligste Maade, men begik netop derved den groveste Fejl.
Hertil kommer nu ogsaa, at fiere Forfattere ncevne Danmark i Stedet for
Norge, som det Land, til hvis Konges Datter Alfonso bejlede, uagtet Car
denna-Annalerne kun ncevne Norge. Saaledes har allerede Sanchez (!. o.)
~,’ex I1»cils"; han fortceller endog at Christina med Folge landede ved
Sevilla, uagtet hun rejste over Land. Zurita 6e I. S.
165) ncevner derimod rigtigt Norge (ol de Mariana (I. S.
635, 637) gaar endnu videre, og tillcegger Alfonso lige fra fprst af bedra
gerste Hensigter; efter at have sagt at Alfonso, da hans Hustru Violante
troedes at vcere ufrugtb.ar, lod bejle til den danske Konges Datter, tilseier
han: „det var formedelst den store Afstand en let Sag at stusse dette Folk."
siden fortceller han, at Christina dpde ej lcenge efter Giftermaalet afSorg og
Krcenkelse over at huu ej fik Kongen selv til Mand. Gil Gonzalez Davlla, der
i sit lestro eele3il>Btil!o 6e l«8 cle LBp., (Madrid 1647, 11. Pag. 50)
omhandler disse Sager, fortceller end yder mere, at da det ved Christinas Ankomst
viste sig, at Dronning Violante var i velsignede Omstcendigheder, blev Kon
gen „meget siamfnld over at h»ve faaet hende til at drage saa lang Vej for
gjeves", og bad derfor sin Broder Don Philip om at egte hende, lovende ham
en Deel af Riget til Underhold: hvilket ogsaa Philip gjorde, men at Kongen
ej holdt sit Leste, hvoraf der fted stor Skade for Riget. Han talder dog

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free