Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Haakon Haakonsstn.
Hvorledes Alfonsos Gesandter virkelig ankom til Norge i Folge med
Olis Prest om Hosten 1256, og hvorledes Kong Haakon modtog Kong
Alfonsos Tilbud, stal nedenfor paa sit Sted ncrrmere blive berettet. Vi
vende atter tilbage til de danske Anliggender, der nn omsider ncermede
sig sin Afgjorelse.
14. Fiendtligheder med Danmark. Nordre-Halland herjet. Kong Haakon
den unges Dod,
Vi have stel, hvorledes Kong Christopher ved Sammenkomsten med
Kong Haakon og Byrge Jarl i Aaret 1254 vcegrede sig ved at god
kjende det Forlig, som hans Befuldmcrgtigede Aaret forud havde stuttet
med Kong Haakon ved Gullbergseid, og at han stilles fra Kong Haakon
i Vrede, ja endog, som det synes, i den Tro, at Kong Haakon vilde
soette ester ham og tåge ham til Fange. I det folgende Aar (1255) horer
man intet om nogen Fornyelse as Underhandlingane, men heller ikke om nogen
Krig, uden for saa vidt som det lader til, at danske og norske Kjobmandsstibe
stundom have tilfsjet hinanden Skade Sagen er vel for det fsrste bleven
staaende uforandret paa det Punkt, den var kommen, uden at nogen af Par
terne vilde gjore det fsrste Skridt til Forlig; Kong Christopher var desuden i
Aaret 1255 og fsrste Halvdeel af1256 optagen af sine Stridigheder med Bi.
stopperne, isar med den i 1254 udvalgte, myndige Erkebiskop Jakob i
Lund, og Kong Haakons Opmerksomhed var, som vi ville ste, i den Tid
meget henvendt paa Island. Imidlertid kunde han dog vel have sundet
Tid eller Lejlighed til at gjsre et Tog mod Danmark, dersom han ende
lig havde villel. Men enten maa Byrge Jarl have afsnakket ham der
med, eller han har fulgt Begivenhederne paa Island med saa spendt
Opmerksomhed, at han ikke engang har dillet forlade Vergen, hvorhen
han allerede om Vaaren havde begivet sig fra Tunsberg paa det nye
store Skib, Kross-Suden. Han har maastee ogsaa hast det Haab, at
Kong Christopher, nåar han ncermere fik tcrnkt over Sagen, og plage
Christinas Fader o! lie IVoienl,. Ligeledes heder det i roixm
»b sssztnrum (Schott 111. 89), der ophyre med Aaret
1410 og altsaa vel ere fra denne Tid, at Christina var tili»
men Norge har for Nedstriveren vcrret et saadant te,.» incazfnitl,, at han
tilftjer
tager Nordmcendene for de samme som Abotriterne. Besynderligt nok, findes
der nu intet ide spanske Archiver, denne Sag vedkommende. Dette er, paa
min umiddelbare Henvendelst med Foresporgfel herom til det kongelige spanske
historiske Academi, udtrykkeligt blevet mig forsikret. Uden Haakon Haakons
ssns Saga vilde man vanfieligt have faaet nogen Rede i denne Sag. der nu
er klar nof.
’) Matth. Paris. S. 643, jvfr. nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
