Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
4256. Krig med Danmark,
des for meget af Übehageligheder indenlands, skulde blive ftedeligere
stemt. Dette var imidlertid langt fra at vcrre Tilfceldet, og Chri
stopher havde desuden nu saa meget mindre Tilstyndelse til at holde det
af Biskopperne sluttede Forlig, som flere af Bistopperne vare hans afsagte
Fiender. Da Vintren og en Del af Vaaren gik, uden at man endnu
Horte det mindste fra Christopher, sendte Kong Haakon, der ogsaa havde
tilbragt Vintren i Bergen, henved Paaste sin vel betroede Mand Thor
laug Bose med flere med Brev til Erkebiskop Jakob i Lund, for at an
mode ham om skriftlige at forespsrge sig hos Kong Christopher, hvor vidt
denne nu agtede at godkjende Forliget af 4253. Heraf maa man ncrsten
stutte, at Grkebiskoppen som dava-rende Bistop i Roeskilde har vnret en
af de danske Underhandlere i 1253. Thorlaug og hans Folge fandt en
venlig Modtagelse hos Grkebiskoppen, der strår opfyldte Kongens Onste,
og tilstrev Christopher, der paa denne Tid opholdt sig i Roeskilde.
Dette var ikke lcrnge efter at Grkebiskoppen havde holdt det bekjendte
Provincial-Concilium i Vejle, over hvilket Kongen blev saa forbitret, og
det var derfor ikke under disse Omstcrndigheder at vente, at noget Brev
fm Grkebiskoppen skulde gjore nogen formildende Virkning paa ham.
Tvert imod, han holdt Grkebistoppens Mcend fast, og sendte derimod Folk
til Skaane, for at gribe de norske Gesandter og bringe dem til ham.
Grkebiskoppen fik dog i Tide hans Anslag at vide, advarede Thorlaug,
og staffede ham Heste, hvorved han selv og endeel af hans Ledsagere
undkom over den svenske Grcendse; nogle bleve hemmeligt tilbage hos
Grkebiskoppen. Thorlaug rejste nu gjennem de svenste Landstader til
Viken, og derfrå til Bergen, hvor han ankom Pindsedag (4de Juni).
Han fortalte hvorledes det var gaaet ham, og bragte den Hilsen fra Grke
biskoppen, som denne neppe ugjerne havde medgivet ham, at Kong Haakon ej
maatte indbilde sig at Christopher agtede at holde en Tsddel af Forliget,
eller betale en eneste Skilling af de lovede Pengesummer. Haakon ytrede
ikke stort hertil, men hans Beslutning var snart fattet. Nu var Tiden
kommen til at handle, og vise Danekongen, hvad han udsatte sig for.
lal Hast lod han Olafssuden gjore flot, og det Rygte udsprede, at
han agtede sig til Throndhjem. Men da Skibet var lagt ud under Fen
ring (Astsen) forkyndte han, at Rejsen skulde gaa til Viken, og sendte
Folk og Breve i Forvejen til Sysselmamdene, med Forbud mod at den
saakaldte Oreflaade denne Sommer, som ellers, afgik til Danmark; han
bod, at de Handelsmcrnd, der plejede at fare paa Danmark, indtil
videre skulde afholde sig derfrå, og i det mindste vente ved Gker
serne, Rigets sydligste Punkt, indtil han selv traf ncrrmere Bestem
melse. Da Kongen kom til Viken, styrede han ftrst til Tunsberg, og
lod herfrå udgaa Udbudsbreve til alle Lendermcrnd og Sysselmcrnd i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
