Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
1256. Nordmcendene herje i Halland.
Glumsteen, med den Forstjel, at Nordmcendene der i Fsrstningen ingen
Modstand mvdte, men under Herjen og Brcrnden Thorsdag Aften og
hele Fredagen trcengte lige ned til Edre-Aaen og lagde Byen Falkenberg
iWe l). Om Lsverdagen vendte de tilbage til deres Skibe ved Glum
steen, fremdeles herjende, hvor de kom frem. Den folgendeNat udbrod
der en voldsom Storm, hvorved nogle af Skivene kom los og dreve paa
Grund; disse maatte.man opgive, men Bescrtningen reddede sig med alt
Godset over pau de andre Skive, der vare bedre fortvjede. Imidlertid
havde Indbyggerne forsamlet sig i et stort Antal, drc?bte nogle Nord
mcend, der endnu svcermede oppe i Land, kom om Ssndagen ned til
Kysten, bemcegtigede sig de Skive, der vare drevne paa Grund, gjorde
dem flot, tcrndte store Baal paa dem, og lod dem saa drive ud mod den
norske Flaade, da Vinden just var slaaet om, og nu blceste fra Land.
Men Nordmcendene rorde op imod de brcendende Fartojer, og fik dem
ved Baadshager stsdte til Side, saa at de ingen Skade anrettede. Derpaa
forlode de Glumsteen og droge atter nordefter, men lagde paa Vejen ind i
Strsms- (Kongsbakke-) Fjorden, og brcendteßyenAranes (nu Kongsbakka).
Da alle de udsendte Skibe kom tilbage til Gkerserne, blev Byttet, der
maa have vceret temmelig betydeligt, deelt under Kongens Opsigt. Der
paa holdt Kongen Raad med sine Mcrnd, hvad man videre skulde tåge
sig fore. Man besluttede at sende et nyt Gesandtstab, bestaarnde af
tvende Dominicanermunke, Broder Simon og Sigurd Aamundesson, Prior i
Nidaros, til Danekongen, for at sperge ham, om han ikke nu var villig til at
slutte Fred. Christopher befandt sig unegtelig i stor Forlegenhed; hans Strid
med Gejstligheden var endnu itte bilagt, og de ringeste af Benderne, de
saakaldtr Kotkarle eller Kotbsnder, vare paa flere Steder i Riget, for
nemmelig i Skaane og Sjcrlland, i voldsomt Oprsr mod deres verdslige
og gejstlige Herrer -). Alligevel vilde han itte hvre noget om Fred
med Kong Haakon, og gav kun ondt af sig, fordi denne havde ladet herje
i hans Rige, saa at Gesandterne maatte vende tilbage med uforrettet
Sag, og give Kongen den Befled, at det itte for det fsrste tegnede sig
fredeligt. Kong Haakons Fremgangsmaade var vistnok heller ikke skittet
til at vcette fredelige og forsonlige Tanker hos Danekongen, og den stri
der imod vore nuvcrrende Begreber om hcrderlig Krigfsrsel, men i de
’) I Sagaen staar kun „den der liggende Kjebstad", men dette tan itte vcere
nogen anden end Falkenberg.
’) Suhm, Hist, af Danm. X. S. 287—290.’ Denne Bondekrig synes netop at
have raset i Sommermaanederne, dog angives Tiden paa A aret ej npjagtigt,
og Begivenheden selv omtales paa en besynderlig kort, ncesten forblommet
Maade, som „oil>vu fe,il"; „lex «lnvuium", „Kotkarle vare galne med Kei
ver e. a. o.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
