- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
156

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156 Haakon Haakonsftn.
Tider var det nu engang Skik og Brug at fore Krig paa den Maade;
man kjendte ingen andre Tvangsmidlar til at faa en Fiende bragt til
Fornuft, end ved saadanne Odelceggelser, som dem, Haakon lod anrette
i Halland, og man kan derfor ikte bebrejde ham sta meget, at han i
dette Stykke ej ansaa sig forpligtet til at bcere sig anderledes ad, iscer
da det nu virkelig gjaldt at slaa et kraftigt Slag for at bringe den
langvarige Ufred tilende. Den hele Plan synes for ovrigt at vcere godt
anlagt, idet han aabenbart kom ganske uforvarende paa de Danske, og
derfor medte saa liden Modstand. Det ufredelige Svar fra Danmark
bevirkede, at Kong Haakon nu, da han forlod Gkeroerne og afstedigede
Ledingstropperne, lod sin Ssn, Kong Haakon den unge, blive tilbage
ved Glven med 19 store Skibe, for at vogte Grcendsen. Derimod drog
han selv fsrst til Tunsberg, og efter et kort Ophold der videre langs
Kysten til Bergen. Da han paa Vejen kom til Oster-Agder, modte han
Glis Prest, der just var kommen tilbage fra Spanien i Folge med de
spanske Gesandter, og som det synes havde begivet sig ostover for at
opsoge Kongerne og melde dem dette. Glis sagde, at Gesandterne, hvis
Formand var en Gejstlig ved Navn Ferdinand ’), havde vigtige
Budstaber fra Kong Alfonso. De laa i Randosund, hvor Kongen
strax efter traf dem, og selv modtog deres Grende, hvis Indhold vi
ovenfor have omtalt. Han vilde dog ikke strax give noget bestemt
Svar, hvilket ogsaa var heel rimeligt, da det maatte virre en be
tcenkelig Sag for ham at sende sin Datter bort i et fjernt Land, uden
at det engang var afgjort, hvilken Mand hun stulde have til Ggte. Og
derfor lod han gjore de fornsdne Anstalter til at de kunde tilbringe Vin
tren i Tunsberg, forbeholdende sig nceste Våar, nåar han atter kom til
Viken, at tåge sin Bestemmelse efter forstandige Mcends Raad. Det
synes noget underligt, at han ikke tog dem med til Bergen. Men rime
ligviis vare de saa forkomne af den lange Ssrejse, iscer da det udtrykke
ligt siges at deres Formand, Ferdinand, var ilde plaget af Sosyge,
at de ikke orkede at gjore den lange Sejlads om Neset og Icederen, men
foretrak den kortere Indenstjcersfart til Tunsberg. Kongen fortsatte sin
Rejse til Bergen, hvor han tilbragte Vintren ’^).
Kong Haakon den unge var imidlertid, som sagt, bleven tilbage ved
Gotaelven for at holde Oje med Danerne. De fornemste Skibsstyrere,
’) I Sagaerne kaldes han Sira Ferant; Titten Sira viser at han var Prest,
og da Navnet Ferdinand i samtidige spanske Diplomer altid skrives !<’eri-l>n<lc»,
er det tydeligt nok, at Sagaens „Ferant" er det samme Navn. Gt Par
Codd. har Ferans, hvilket har foranlediget Th. Torvesftn (IV. 273) til at
kalde ham Frants.
°) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 285 287.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free