Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Haakonsftn.
160
>
15. Stort Tog til Danmark. Kongedatteren Christina sendes til Spanien.
Junker Magnus faar Kongenavn. Fredsslutning med Danmark.
Kong Haakon den celdre havde imidlertid tilbragt Vinteren i Ber
gen, ivrigt befijeftiget med at forberede en ny og omfattende Krigs-Gr
pedttion til Danmark, hvis Konge fremdeles viste sig saa fiendtligt stemt mod
ham. Han lod Udbudsbreve udgaa over hele Norge og Leding opbyde
lige fra Haalogaland til de sydligste Tele af Landet, dog, som det ud
trytteligt "tilfojes, saaledes at Ncevningerne vare mindre, jo nordligere et
Landstad var beliggende; folgelig siap Haalogaland med den mindste
kontingent. Han havde derhos ladet bygge et stort og smukt Krigsstib,
som han kaldte Mariesuden, og som gik af Stabelen om Vaaren ’); ende
lig havde han stevnet Grkebistoppen og alle Lydbistopperne til at mode
ham i Viken og gjore ham Folge paa Toget, dog ej, som det lader,
for at deeltage i Striden, men for at gaa ham til Håande og under
skotte ham ved de Underhandlanger, der maatte blive aabnede; han on
stede derhos at hore deres Naad med Hensyn til de spanste Gesandters
Grende. Da han var fcerdig med alle Forberedelser, gik han til Sejls,
for at begive sig til Viken. Gndnu vidste han intet om Sonnens Dod’
han erfarede denne sorgelige Nyhed forst, da han kom til Agder, og tog
sig den, som man kan begribe, meget n<rr. Dog lod han sig ikte over
vcelde af Sorgen, men vedblev lige fuldt og med usorandret Omtanke at
besorge de vigtige Anliggender, der nu vare for Haanden. Man skulde
ogsaa nasten formode, at Haakon var den af hans Sonner, som han
gjorde mindst af, og at han havde en vis Forkjcerlighed for Magnus,
ister da Haakon, foruden at vcrre Tronfolger, ifolge sin Forstesodsel,
ved sit Giftermaal med Nichiza af Sverige maastee var dragen mere ind
i Byrge Jarls Interesser, end hans Fader egentlig syntes om. Noget
bestemt eller udtrykkeligt siges for Resten ikke herom; man kan kun ane det,
tildeels af den Ulyst, Kong Haakon, efter hvad vi have feet, robede til at
stifte Riget uligt mellem begge sine Sonner.
Da Kongen kom til Tunsberg, oppebiede han Grkebistoppen og
kaldte ligeledes de fleste andre mest anseede og forstandige Mcrnd til sig
for at raadslaa om det spanske Giftermaalsforslag. De fleste fandt dette
scerdeles tilraadeligt, og saaledes fattedes da den Bestutning, at samtykke
i Gesandternes Andragende, og lade Christina drage til Spanien, led
saget af et sommeligt Gesandtstab, dog under den Betingelse, at hun
’) I Haakon Haakonsftns Saga Gap. 289 fortcelles der, at der gik Ild af
Lunnerne, da Mariesuden lsb af Stabelen, hvilket endog omtales i Sturlas
Kvad. I Peder Clausssns Overscettelse tilfpjes der, at det ansaaes for et
heldigt Varsel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
