Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1266. Tvist om Bescettelsen af Hamars Bistopsstol.
digheder maatte det falde übelejligt nok, at Kongen befandt sig paa en
spendt Fod med Grkebistoppen, der dog ved de forestaaende Forhandlin
ger maatte have en saa vesentlig og afgjsrende Stemme. De havde M
seet hinanden siden Sommeren 1257, da Magnus fik Kongenavn. I
1258, og rimeligviis ogsaa i 1259, vilde Ginar, som det udtrykkeligt
siges, ikke begive sig sydover til Kongen, fordi de sidst havde stilts ad fom
Uvenner. Og just som de nu stulde modes, gjorde Grkebistoppens
Forhold i Anledning af Hamars Bistopsstols Bescrttelse Kongen saa
opbragt paa ham, som han ikke i lang Tid synes at have varet paa
noget Menneske. Chorsbrodrene i Hamar havde ikke tunnet blive
enige om Valget, og da den canonist bestemte Tid af tre Maane
der var gaaet hen, uden at nogen ny Bistop var bleven valgt, tilfaldt
Provisionsretten Grkebistoppen. Denne var vel forekommende nok til
atter at overlade Chorsbrsdrene Valget, men udpegede dog som en Mand,
han gjerne onstede valgt, en Chorsbroder ved Navn Lodin, hvilken ikke var
Kongens Ven, saa at hans Ophsjelse paa Bistopsstolen maatte vwre Kongen
meget imod. Alligevel blev han valgt, og dette maa, som man kan beregne,
just vcrre indtruffet ganske kort Tid fsrend Kongen rejste til Tbrondhjem,
saa at han ved Sammenkomsten med Grkebistoppen maatte have, hvad
han ansaa for en ham af denne tilfsjet Forncrrmelse, i friskt Minde.
Man fik ogsaa strår ved hans Ankomst til Nidaros see Beviis nok paa,
Anliggender). MeniNl>Knnl,r!»c»kGap. 9 staar der udtrykkeligt, atKongearveloven
blev vedtagen„med Samtykke af Kong Magnus, Grkebistop Einar, alle de andre
Lydbistopper, Lendermcend og lcerde Mcend, Stallarer, Lagmcend og alle haand
gangne Ma’nd, der da vare tilstede, samt alle Frostathingsmcend". Uagtet Ordene
„som da vare tilstede" nok kunde tages som om de lun gjaldt de haandgangne
Mcend, synes de dog med storst Rimelighed at maatte udstrcekkes til alle de
geistlige og verdslige Stormcend, som siden ncevnes, iscer da der udtrykkeligt
staar „alle Lendermcend". Ligeledes ncevnes i Cap. 30, hvor det samme Mede
omtales, „Lydbifiopperne, lcerde Mcend, Lendermcend o. s. v.". Man kunde
nmastee tåge det i den Forstand at Kongen forelobigt havde raadftrt sig med
hine Mcend, ftrend Sagen fom fore paa Frostathing, men dette ligger dog
Me egentllg i Ordene, og det var heller Me Skil og Vrug, hvorimod vi nu
cillerede have seet Erempler paa at stige almeenvigtige Anliggender, som de her
nceunte, netop behandledes paa almindelige Rigsmeder, for at saa dem debatte
rede og vedtagne for hele Riget under eet. At Sagaen intet ncevner om noget saa
bantMgde, har intet synderlig! atbetyde, thi den er just her meget kortfattet.
Og vist er der, at der er intet, enten i Sagaen, eller i Diplomer, der strider
mod Antagelsen af et saadant Mede, som. f. Gr., at en Bistop paa den Tid
stulde have vpholdt sig andensteds, e. a. d. Sagaen omtaler neppe engang
Vistopperne paa denne Tid; vi erfare f. Gr. stet Me af den, at Bisioppen i
Bergen siden 1256 heed Peter.
Munch. Det norske Fylls Historie. iv. 13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
