- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
194

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

194 Haakon Haakonsftn.
hvor opbmgt han var. Ta hans Skiv skulde lcegge op i Nid-Glven,
blev det af Strommen drevet hen mod Oren lige over for Bakke, og kom
paa Grund. Grkebistoppen var strår paa Ferde, roede til, og gjorde ivrige
Anstalter for at faa Skibet flot, men Kongen frabad sig Hjelp af ham, og
lod kun scette Stotter under det, for at det ej skulde kantre, nåar Fjceren
indtraadte. VedFlodtid blev det flot og kom lost, saa at Kongen kunde
lcegge ind til Byen. Her blev han modtagen af Grkeviskoppen med en
hojtidelig Procession. Men paa den ene Side af Grkebistoppen gik den
for omtalte Lodin, der just var kommen til Byen ’), enten, ifolge Kon
gens Indkaldelse til Bistopperne, eller, hvad der var rimeligt, for at
lade sig indvie; Synet af ham maa have vceret Kongen scerdeles mod
bydeligt. Gfter den Tids SU og Brug skulde baade han og Grkebi
stoppen kysse Kongen. Dette stede ogsaa, og denne fandt sig vel deri
som en uundgaaelig Geremoni, men, heder det, Lodins Kys var ikke
synderlig hjerteligt. Kongen havde ikke vcrret lcenge i Byen, forend han
og hans Son Magnus havde en Sammenkomst med Grkebistoppen an
gaaende Bistopsvalget i Hamar. Kongen protesterede aldeles imod Lod
ins Valg, Grkebistoppen’vilde derimod ikke hore om andet end at Lodin
skulde vcere Biskop. De kunde ikke komme til Gnighed. Trcetten blev
overhaands heftig, og da Grkebistoppen itte vilde give efter, appellerede
Kongen omsider til Paven, hvorover igjen Grkebistoppen blev yderst for
bitret. Kong Magnus og andre salles Venner af Kongen og Grkebi
stoppen sogte nu at megle Fred, medens Lodin fandt det raadeligst at
drage sig tilbage, og frasige sig Valget. Den, som Kongen onstede til
Biskop, var hans Klerk Gilbert, der tidligere havde vcrret Archidiaco
nus paa Hjaltland, og hvis Navn viser at han maa have vceret en
Skotte. Omsider lykkedes det Kong Magnus at bringe en Sammenkomst i
Stand mellem sin Fader og Grkebistoppen, ved hvilken Sammenkomst
ogsaa den nys ncevnte Gilbert, saavel som Biskop Richard af Sydero
erne -), der sandsynligviis havde indfundet sig til det forestaaende Mode,
vare tilstede; og da Kongen fremdeles holdt paa, at Gilbert og in
gen anden skulde have Bistopsstolen, gav Grkebistoppen endelig efter
og valgte ham. Men da Sagen nu engang var appelleret til Paven,
sendtes Gilbert selv til den pavelige Curie med Breve baade fra Kongen
!) Siden det udtrykkeligt siges, at Lodin „var kommen til Byen", maa man
stutte at han var Chorsbroder i Hamar, ej i Nidaros; i den stockholmsie
Coder staar ogsaa udtrykkeligt i N»mri«.
’) I Udgavens Tert staar ~Li«l<up «f Bud>-l,eimum«, hvilket sidste pjensynligt
maa vcere Skriv- eller Lcrsefejl for hvad der ogsaa staar i den
stockholmsie Coder, og rimeligviis ogsaa i Flatpbogen oZ Skaalholtsbogen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free