Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
1260. Gesandtfiab til Hertugen af Saren.
dog for at hore, hvad han vilde gjore ved Sagen. Til ham rejste der
for Gesandterne, og fremfsrte deres Grende. Men han vilde intet der
med have at gjore: „min Datterdatter", sagde han, „er dansk af Fcedre
necet, og Danerne (det vil altsaa sige den danske Formynderregjering)
raade for hendes Giftermaal." Strax efter lod han sine tvende ugifte
Dstre prwgtigt smykkede trcede ind, og forestillede dem for Gesandterne
med de Ord.’ „for dem raader jeg, hvis nogen bejler til dem". Det
lader dog ikte til at Gesandterne toge nogen Notits af dette Vink. De
vendte strax tilbage, fsrst til Danmark, uden, som det synes, her at
henvende sig til nogen; siden til Norge, hoor de altsaa endnu ingen
Bested kunde give ’). Kongerne havde imidlertid forladt Tbrondhjem,
og tåget Vinteropbold, Haakon i Bergen, og Magnus i Stavanger;
han var nemlig allerede ved Kongens Hjemkomst fra Danmark efter Freds
slutningen i Kjsbenhavn bleven forlenet med Ryfylke"). Naar han fore
tog den for omtalte Rejse til de svrige Lagthing, for at kundgjsre de paa
Frostathing antagne Besiutninger, og faa dem samtykte, siges ikke; det kan
dog neppe vme steet endnu i dette samme Aar, thi Thingtiden var sikkert
forbi, inden han og Faderen forlode Throndhjem. Det er heller ikte
let blandt de mrrmest folgende Aar at paapege et eneste, hvori det med
Rimelighed kunde vcere steet. Baade i 5261 og 1262 tilbragte Kong
Magnus, som det vil sees, Sommeren og Thingtiden i Viken, saa at
han da i alle Fald ej kan have vcrret vaa Gulathinget.
2U. Junker Sverres Dsd. Kong Magnns’s Giftermaal og Kroning.
Under sit Vinterophold i Bergen (126N—1261) havde Kong Haa
kon den Sorg, at hans Sonnessn, Junker Sverre, dode Han tog
sig, siges der, dette meget na>r; men ellers kan det ikke negtes, at vist
nok mangt et Frs til Übehageligheder, maastee endog til indvortes Uro
ligheder, derved kvaltes. Kort efter Sverres Dod droge Kongerne Haa
kon og Magnus tilsammen over Sogn og Fillefjeld til Oplandene for
schweig, og havde med hende flere Detre, af hvilke rimeligviis de yngste, Ag
nes og Helene, vare de, hville han forestillede de norske Gefandter. Sagaen
ytrer om ham, at han var en stor Hevding, og siger rigtigt, at har var en
af de tydsie Valgfyrster, samt kejserlig Rigs-Drottsete (Truchsesi). Han dode
i Slutningen af det samme Aar, Gesandten havde vceret hos ham, se Suhm
X. 422. ’
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 204.
’) Haakon Haakonsftns Saga Cap. 293.
’) Haakon Haakonsftns Saga Cav. 303.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
