Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
204 Haakon Haakonsftn.
siden at begive sig til det aftalte Mode med Byrge Jarl ved Gsta-Gl
ven. Paa Ringsaker fluttede Erkebiskop Ginar, der just kom nordfrå,
sig til dem, og fulgte med dem til Tunsberg.’ et Tegn paa, at Forhol
det mellem ham og Kongen nu var bedre end for. I Tunsberg traf
de Broder Nikolas, der just var kommen tilbage fra sin Gefandtstabs
rejse til Tydstland, og berettede hvorledes det var gaaet ham hos Her
tug Albrecht. De befluttede ifslge denne Bested strax at henvende sig
til den danske Formynderregjering, i hvilken, foruden Gnkedronningen selv,
Grev Ernst as Gleichen synes at have hast mest at sige; han var gift
med Ingeborg, en Datter as Wsbern Snares Vatter as samme Navn og
den fsr omtalte Peder Strangesssn ’). Broder Nikolas maatte derfor
vaany drage afsted, og tilligemed ham Sira Watin, Kongens Kantsler.
Hvorfor man havde saadant Hastverk, var sandsynligviis fordi man ikke
ret troede Byrge Jarl, thi ogsaa han havde enten anholdt eller agtet at
anholde om Jomfru Ingeborgs Haand for sin Ssn Kong Valdemar,
og,herom kunde man i Norge neppe vcere uvidende. Medens Gesand
terne vare i Danmark, begave Kongerne sig til Gstaelven, for efter Af
tale at treffe Byrge Jarl. Men Byrge Jarl indfnndt sig ikke, og efter
at have ventet en Stund paa ham, vendte de tilbage til Tunsberg for
at oppebie Sira Astatins og Broder Nikolas’s Tilbagekomst fra Dan
mark. Byrges Udeblivelse var maastee, eller blev rimeligviis i det mindste
udlagt som et Tegn paa en mindre venflabelig Stemning mod Kong
Haakon. Thi vel havde han nu, som man as de fslgende Begivenheder
kan flutte, store Udrustninger fore, der udkmvede hans Nwrvcerelse, men
derfor kunde han dog vel have sundet Tid til at holde sig den tidli
gere Aftale efterrettelig. Han havde desuden nu Planer, der aldeles
maatte stride mod Kong Haakons Politik. Gj alene snffede han, som
vi have seet, et Giftermaal mellem sin Son Kong Valdemar og Jomfru
Ingeborg, men selv tamkte han, der siden 1254 var Gnkemand, paa at
egte Kong Abels Enke, Dronning Mechthild, en Syster af de holstenste
Grever. Da vi siden efter erfare at Erkebiskop Jakob gjorde sig over
ordentlig Flid for at bringe dette Giftermaal i Stand, hvorved Byrge
Jarl, som Hertug Eriks Stiffader og de holstenste Grevers Svoger,
ganske vilde blive dragen ind i disses Parti, ligger den Slutning meget
n<er, at han fsrst har ssgt at paavirke Byrge Jarl selv, og bragt Sa
li Se ovenfor, S. 80. Ernst af Gleichen var saaledes en Svoger ftrst af den
svenske Konge Knut lange, siden af Philip Laurentssen, hville begge vare
gifte med Helene, en anden Datter af Peter Strcmgesssn og Ingeborg Ws
bernsdatter. De dansie Diplomer ncevne Grev Ernst, hyppigt, men man kan
dog Me deraf see, at han egentlig var en af Rigsformynderne, hvilket man
maa flutte af den.Maade, hvorpaa Sagaen omtaler ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
