Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
1261. Kong Magnus’s Frieri til Jomfru Ingeborg af Danmark.
gen paa Bane for ham, iscer da det lader til, at Grkebistoppen i Be
gyndelsen af dette Aar opholdt sig en Tid i Sverige for at undgaa det
Uvejr, han havde paadraget sig ved sin fiendtlige Optroeden mod den
unge Konge og alle oem, der havde vcrret med at lake ham krone,
(Juledag 1259). Han havde nemlig ladet Kongen, Enkedronningen og
alle de ovrige lyse i Ban, som forfaldne dertil ved den blotte Overtrcr
delse af hans tidligere, med Bans Trusel ledsagede, Protest 2). At
Byrge Jarls Forhold til Haakon, Kong Eriks Ven, ikte var som
man ester de tidligere givne Forsikringer havde Grund til at vente, og
at Nordmamdene mistenkte ham, er tydeligt af det folgende. Astatin
og Nikolas bragle et gunstigt Svar fra Enkedronningen, Grev Grnst og
Kongedatteren. Der synes ikke engang at have varet Tale om et fore
lobigt laord, men Svaret lod kun, at nåar Kongerne vilde sende et
ssmmeligt Gesandtstab for at afhente hende midt i Juli Maaned skulde
man paa sin Side ssrge for at hun strax kunde drage afsted, udstyret
paa det bedste. Dette vidner unegteligt om, at den forelsbige Aftale
om Giftermaalet allerede tidligere maa have vceret truffen.
Da Tiden kom, udrustede Kongerne Gesandtstabet, der synes at
have vwret scerdeles glimrende. I Spidsen stod Bistop Haakon i Oslo;
de svrige Gesandter vare Agmund Krskedans, hans Ssn Borgar, Paal
Gaas og Lodin Staur. Bistoppen havde en Tyvesesse, Agmund og
Paal hver sin store Drage; Skivenes Antal var i Alt syv, og Mand
stabet talrigt og udssgt. De styrede til Horsens i Jylland, hoor Kon
gedatteren opholdt sig i et ncrrliggende Kloster, maastee Rind Nonne
kloster ved Skanderborg Ss Men man havde nu i Danmark faaet
andet at tcenke paa end at bortgifte Kongedatteren. Krigen med de hol
stenste Grever var atter brudt ud i fuld Lue. Da Hertug Erik efter
Kongens Kroning fornyede sin Anmodning om at blive forlenet med
Ssnderjylland som arveligt Len, men Dronningen og de som forestode
I de magre danske Annaler omtales vel Erkebiskop Jakobs saakaldte Land
flygtighed til Sverige Me ftrend i 1262; men Ribes Capitels Brev af 13de
Mai 1261, meddeelt af Suhm X, 417, viser dog, at Erkebisiuppen paa den
Tid var ude af Landet, og da det ej er rimeligt at han var i Tydsiland, maa
det altsaa vel vcrre Sverige, hvor han ogsaa nu opholdt sig. Her havde
han desuden ftere Venner i sine Slcrgtninger.
2) Pave Urbans Straffebrev, Langebek Bc-!-. i-e,-. vl>n. V. 610.
’) Gn halv Maaned for Olafsvaka den 29de Juli, altsaa 15de Juli. Haakon
Haakonsftus Saga Cap. 305,
*) Se Daugciards danfie Klosterhistorie, S. 421. Vel kunde ogsaa Visfing Klo
ster her vcere meent (I. o. S. 420), men Rinds Kloster synes at have vcrret
det anseeligste, og altsaa det, hvor det er rimeligst at de segte hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
