Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
1261. Kong Magnus’s Bryllup og Kroning.
Bryllupsgildet blev ogsaa virkelig forlccnget til, eller i det mindste
aflsst as et Kroningsgilde. Kong Haakon havde, som det lader, ved
Gesandternes Affcerdigelse til Danmark efter Jomfru Ingeborg lovet
eller rettere givet dem Fuldmagt til at love hende’), at hun, saaledes
som det allerede var blevet brugeligt i Danmark med Dronninger, efter
Vielsen til Magnus stulde blive kronet tilligemed sin Mand, hvilket ej
alene var at betragte som en stsrre Mresbeviisning for hende, men og
saa ligesom gav Egtestabet seld og fslgelig de i dette Ggtestab fsdde
Vsrns Legitimitet en hsjere Sanction. Men da nu Sagen kom paa
Tale, og Kong Haakon raadfsrte sig derom med sine Venner og Raad
givere, var der flere, som ytrede Betcenkeligheder og Frygt for, at Kong
Magnus ved Kroningen maastee vilde blive overmodig og lade sig friste
til at sattte sig op mod sin Fader. Da tog Biskop Haakon og de andre
Herrer, der havde ledsaget ham til Danmark, kraftigt Ordet, erindrede
Kongen om at det var et Lsfte, han engang havde givet, at lade begge
krone, og bad ham indstcrndigt at holde det. Mange andre, blandt dem
sikkert ogsaa Grkebistoppen, hvis han ellers var tilstede (hvad der maastee
kunde virre tvivlsomt), forenede deres Bsnner med Gesundternes. Alli
gevel dar Kongen endnu en Stund tvivlraadig, og man vidste Me, hvad
Udfald Sagen vilde faa, da Kong Magnus selv benvendte sig til sin
Fader og sagde: „tro ikke deres Ord, som sige at jeg stulde blive
overmodig eller ville scette mig op mod eder, om I lader mig vederfa
res en Wre, som ingen Norges Konge hidtil har tilstaaet sin Son; I
veed jo, at jeg i alle Dele har vcrret Ydmyg og fsjelig imod eder, og
det tcenker jeg at jeg fremdeles stal blive". Man kan vel ogsaa vanskelig
ncevne nogen Tronfslger, mod hvem en Mistanke, som den her ytrede,
var mindre grundet; man maatte dog nu, i hans 21de Aar, have haft
saa mange Anledninger til at loere det blide >3ind og den retsindige Tcrn
kemaade, som fremlyser af alle hans Handlinger, efter at han selv var kom
men til Regjeringen, at kjende, at der ingen Grund burde vcere til at
betvivle hans Loyalitet og sonlige Wrefrygt for Fremtiden. Denne Overbe
viisning synes ogsaa at have slaaet Kong Haakon selv, da Ssnnen nu crr
bodigt og bsnligt ncrrmede sig ham, og holdt ham sin hidtil forte Vandel
for Oje. „Det er sandt, Kong Magnus", svarede han, ncrsten med et
Slags Anger eller Undseelse over at han havde givet Mistanken et Oje
blik Rum „det er sandt, at I have opfsrt eder mod os som en
’) Dette ftemgaar saa godt som udtrykkeligt af Bistop Haakons Ord, der strår
efter meddeles. Han har naturligviis betragtet det som en Wr«ssag, at
det Lsfte, han havde givet Kongedatteren, ogsaa blev opfyldt, og anseet fig
selv hgjllgt compromitteret, om det siuffedes.
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
