- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
234

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

234 Haakon Haakonssen.
blikkeligt, at han og hans Brsdre lige siden Sturlas Drab tun havde
ventet paa at Nogen vilde trcrde op som hans Hevner, og at Thord der
for blot behsvede at udtale Ordet, for at de alle skulde vcere lige saa
villige som skyldige til at hjelpe ham. Vaard sagde, at han for sin Part
fandt sig bedst tjent med at handle paa samme Viis som Folkene paa
Gyre. Ravn havde endnu intet ytret. „Men den unge Mand, som der
staar", sagde Thord.’ „hvo er han, hvorfor har han intet at sige?"
„leg er Ravn Oddsssn", sagde han. „Nu vel", svarede Thord, „vil
du da slaa dig til os?" „leg er endnu kun ung og lidet vant til siige
Foretagender", svarede Ravn han var dengang 16 Aar gammel
„hidtil har jeg ikte vceret paa Tog med Hovdinger, og veed ikke om jeg er
haardfsr nok, da jeg neppe har traadt mine Bornesto". Thord forestillede
ham, at hvis nogen havde Skjel til at optrcede som Kolbeins Fiende,
saa var det Ravn, formedelst hans Morbrodres Drav; ncestSighvat og
hans Sonner vare ingen gjcevere Mcend end Ravnssonnerne faldne ved
Orlygsstad. Ravn var let at overtale, eller havde vel egentlig allerede tå
get sin Beslutning.’ det passede sig ikke, sagde han, baade at have liden
Evne’ til at yde Hjelp, og at anvende dette lidet til Thords Skade.
Saaledes var da ogsaa han vunden. Hidtil havde Thords Underhandlinger
og Overtalelser hast et foronstet Udfald. Men ikke saa, da han kom
lcenger nordpaa, og, benyttende sig af den bekvemme Omstcendighed, at de
fornemste Mcend fra Fjorden vestenfor Isa-Fjorden just vare samlede
ved hiint Bryllup i Dyrafjorden, fremtraadte iblandt dem, og op
fordrede dem til at gjore fcelles Sag med ham imod Kolbein. Her
var nemlig Urokja, hvis Interesser han ansaaes for at representere,
mindre end vel anseet; deels erindrede man hans Voldsomhed fra tidligere
Dage, da han holdt til i Vatnsfjord; deels havde man i friskt Minde
et stammeligt og forrcederst Mord, Urskja Aaret forud havde begaaet paa
den almindelig afholdte Illuge, den sidste voxne gjenlevende Son as Thor
vald Snorresson ’). Bsnderne i Isafjorden havde dengang endog villel
angribe Uwkja, og da dette itte lykkedes, havde flere af dem henvendt
sig til Kolbein og stjenket ham deres Venstab. Thord holdt en lang
’) Om Illuges Drab handles der udftrligt I Sturlunga Saga Vl. 26, 27.
Urskja anmodede Illuge om at mede ham paa Gaarden Holt i Anundfjord,
da han snsiede at tale med ham. Illuge kom, sijent han sorunbrede sig over
Anmodningen, da han og Urokja nys havde vceret sammen paa Thorsiefjord
thing, uden at Urpkja da havde talt med ham. Ved at see Urskjas Folge,
merkede Illuge Uraad, men nu var det for silde. Urstja kaldte Illuge til
sig og gil med ham afsides ved Kirkegaarden, ledsaget af et Par Mcend; de
ovrlge bad han holde sig tllbage. Da Urokja var kommen omkring Kirke
gaardshjsrnet, greb han Illuge og stillede sig foran ham, med de Ord: nu
sial jeg lynne dig, at du har lagt Planer mod mit Liv; i det samme klevede
Thorarin, en af Urpkjas Ledsagere, hans Hoved.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free