Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
4242. Islandske Begivenheder. Thord i Dyrafjorden.
Tale, hvorafdethovedsageligevar, at han bad alle de Tilstedevarende om at
gribe til Vaaben for ham, og det med saa kort Frist, at de, saafremt de fulgte
Opfordringen, stulde indfinde sig bevcebnede i Saurbo inden Allehelgens.
dag. Det var Dagen ester Michelsmesse, eller 30te September, at
Thord holdt denne Tale’), han gav dem saaledeskun en Maaneds Frist.
Hans Tale og djerve Optrceden for den store Forsamling gjorde i det
hele tåget et godt Indtryk; man fandt at han var en forstandig Mand,
nåar Heftigheden og Overmodet ikte lov af med ham, som det var
Tilfcrldet i Forstningen. Men om de end havde synts nok saa godt om
ham, var dog de flestes Afhamgighed til Kolbein for stor, til at de
allerede nu skulde have enten tunnet eller viltet tåge Thords Parti. De,
som Hosten forud havde svoret Kolbein Trostabsed, svarede, at det umu
ligt gik an for dem at krige mod Kolbein, saa lcenge ikke denne brod sine
Forpligtelser til dem, og at det derfor ikke engang kunde nytte at
bede dem om at gribe til Vaaben for ham; i alt andet stulde de derimod
vcere hans Venner. Det er vel ikke saa usandsynligt, at Thord dog til
sidst havdr faaet dem overtalte, hvis han havde sogt at vinde dem enkelt
viis, og med det gode; men her lob netop hans Overmod og Heftighed
as med ham.- han fordrede strengt, at Bonderne i Vestfjordene enten stulde
erklære sig for eller imod ham, og hvis han da i sidste Fald dog kom sejrrig
tilbage fra det Tog, han havde fore, skulde han nok vide at tåge tilbor
lig Straf over alle dem, der nu vare de vcerste til at gjore Vanstelig
heder. Slig Tale kunde ikke andet end scrtte ondt Blod. Bonderne
sagde, at han havde nok af Fiender at tåge Hevn over, om han ikke og
saa udstodte Trusler mod dem. Thord svarede, at de ikke behovede at
minde ham om, hvad der laa ham tungt paa Hjertet.- det ene Ord tog
det andet, og Gnden blev, at han skiltes fra Forsamlingen i storste
Uvenstab. Om Astenen vendte han tilbage til Sande, hvor Bonden, den
for nwvnte Baard, overlod ham hele sin Gaard og Huusholdning til
Disposition! en Liberalitet, som alle fandt overordentlig storartet.
Thord sogte derpaa, men med lige saa lidet Held, at skaffe sig Bi
stand fra de ydre Fjorde og Steingrimsfjordrn. Bonderne havde over
alt paa disse Kanter svoret Kolbein Trostabsed, og denne Ed afgav i
det mindste et Paastud for dem til at besvare Thords Anmodninger med
Nej. Da traadte en Dag en los og ledig Person, af ringe Hertomst,
men flink og frejdig, ved Navn Asbjorn Gudmundsson, ind til ham,
og spurgte, hvad det skulde betyde, at han kun henvendte sig til de egent
’) Thord var, som det angives i (sap. 4, kommen til Gyre Aftenen ftr Michels
dag; Dagen ester, Michelsdagen selv, der indtraf paa en Sendag, var Sam
menkomsten med Svarthevde og Ravn paa Sande; den folgenbe Dag var
altsaa Veftget i Dyrafjorden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
