Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Haakon HaakonssM.
og Kolbein ved dennes listige Tilstilning havde fsrt i Genrum. Hvor
vidt Kolbein fm fsrst af har psnset paa Svig, er vansteligt at sige; vi
skulde dog v<ere tilwjelige til at tro, at han, medens han endnu befandt
sig paa Sygelejet, og en Tid derefter, saa lcenge han solte sig svag og
aftmftet, endnu havde de bedste Forscetter, men at disse tabte sig, og
gave Rum for trcrste, egennyttige Planer i samme Forhold, som hans
Krcrfter vendte tilbage’).
26. Kolbein gjsr et nyt Tog til Vestfjordens. Tume Sighvatsssns Drab.
Thords mislige Stilling.
Om Vaaren synes Kolbein at vcrre bleven nogenledes frist.
Men hans Krigslyst og Forbitrelse mod Sturlungepartiet var nu og
saa lige saa heftig, som nogensinde, og han forberedede et nyt sdelceg
gende Tog mod Vestfjordene, ved hvilket man iscer stulde loegge an paa
at overfalde og drcrbe de fornemste fiendtlige Hsvdinger. Navnlig havde
Kolbein et ondt Oje til Sturla Thordsssn, fordi han nu havde tåget
bestemt Parti med Thord, og han haabede tillige at kunne fcelde Thord
Kakales Broder, den unge, uforsigtige Tume, der, keed af at opholde sig
paa det eensomme Fagers, havde tåget sin Bolig paa Neykjaholt ved
Kroksfjorden, hvor flere urolige Hoveder, navnlig den fsr omtalte As
bjsrn Gudmundsssn, som Thord var bleven keed af, fordi han blev alt for
vigtig -og kjephsj, samlede sig til ham. Til Kroksfjorden, ved hvilken
baade Reykjaholt og Stadarhool, Sturlas Gaard, ligge, hiint paa Nord
siden, dette paa Sydsiden, var der isse langt over fra Nutafjorden. Tume
havde selv, efter Asbjsrns Opfordring, benyttet sig Heras og gjort et Tog
over til Nutafjorden og faret heelt voldsomt frem, men uden dog at ud
rette synderligt af Betydenhed, og Asbjorn selv omkom paa Vejen ved
uforsigtigt at ride ud paa en svag lis, der brast under ham Om
Vaaren, strår efter Paaste-Ugen (altsaa efter 10de April) reed Kolbein
hjemmefra med en heel Teel Gyfjordinger og Skagfjordinger, til hvilke
der ogsaa, ester som han kom lcenger og lcenger vestover, siuttede sig
Mcend fra Hunafjordens og Rutafjordens Hereder, indtil Skaren voxede
til 360 Mano. Paa Stad i Nutafjorden deelte Kolbein sin Skare ito
Flokke, af hvilke han sendte den ene for at opssge Sturla Thordsssn,
enten paa Stadarhool i Saurbs eller paa Scelingdalstunga i Laxaada
len, og tåge ham af Dage, saavel som Bjsrn Drumb; selv drog han
med den anden vester mod Neykjaholt for at overrumple Tume. Gils
’) Sturlunga Saga VII. 22.
2) Sturlunga Saga VII. 20, 21.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
