Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
t244. Islandske Vegivenheder. Kolbeins Tog tll Vestfjordens.
fjordbotnen, det inderste af Kroksfjorden, aftaltes som Samlingssted paa
Tilbagetoget. Fsrend begge Afdelinger skiltes ad, bad han den, der
drog sydefter, at fare saa krigersk frem som muligt, og mindes Thords
Vatnsdalstog. Imidlertid havde man opdaget dem fra den vestlige Side
af Rutafjorden, og der sendtes Zilbud om deres Komme til Sturta.
Denne lod sig strår ro ud til Derne, medens andre styndte sig vester
til Tume, og advarede ham. Tume befluttede ligeledes at soge Tilflugt
paa Oerne og lod et Fartsj scette frem, men troede dog, at det endnu
ikke havde nogen Nod, og sendte Bjorn Kogil med et Par andre ind i
Kroksfjorden for at holde Udkig til Hest, og passe paa, nåar Fienden
nnrmede sig. Men det lykkedes Kolbein at overraske Udkigsmcrndene
selv, der synes at have voeret mindre paapasselige end de burde, da de
endog gik til Sengs om Natten paa ncermeste Gaard, i Stedet for at
holde sig ude, til Hest. Te bleve alle tre droebte, dog Bjsrn fsrst ester
et fortvivlet Forssg paa at undkomme. Det lykkedes saaledes Kolbein at
komme til Neykja-Hole og overrumple Tume, forend denne endnu havde for
ladt Gaarden. Man saa herfrå tydeligt hans Skare ncrrme sig, men saa
übegribeligt trygge vare de fleste, at uagtet Fruentimmerne paastode, det
var Ryttere, sagde dog alle Mandfolkene at det kun var en FlokKvcrg;
ifslge den Tids Overtro, der vel endnu ikte ganske har tabt sig, meente man
derfor sidrn at Tume og de svrige maatte vcrre „fejge," d. e. allerede ved en
uundgaaelig Skjebne bestemte til da at ende sit Liv. Uagtet de alle kom ud,
forend Fienderne naaede frem til Gaarden, havde de dog ikke Besindelse
til at flutte sig sammen og soge Vwrn paa et dertil bekvemt Sted, men
lsb hver til sin Kant, nogle til Kirken, andre til Stranden, og bleve
saaledes enkeltviis drcrbte, skjent hver for sig vcrrgede sig kjekt. Tume
blev saaret og tågen til Fange. Han tilbod sig at forlade Landet, der
som Kolbein vilde skjenke ham Livet, men herimod protesterede Skagfjor
dingerne paa det bestemteste, og han blev halshuggen (19de April 1244)’).
Kolbein tilbragte Natten paa Neykja-Hole, hvor alle Heste og alt Lsssre
blev ranet. Videre fortsatte han ikke sin Ferd, men tiltraadte Tilbage
toget. Imidlertid havde den anden Afdeling under de voldsomste Mord
scener paa de Gaarde, de kom forbi, trcengt frem lige til Laxaadalen,
’) Saaledes angives Dagen i det islandske Nekrologium, Langebeks Bcr. 111. S.
509. I Sturlunga Eaga staar det og, at det var en Tirsdag, og 49de April
faldt i 1244 paa en Tirsdag, men i Übgavens Tert S. 52 staar der sinn,
n»n lvl-i,- diiikupz, hvilket er urlgtigt, hvis det sial overscrttes
„een Nat for Biskop lons Messe" (23de April), da Dagen derved vilde blive
22de April, der var en Fredag; man vpr altsaa her tun forklare det „en
Nat fer lonsmesse".
Munch. Det norske Folks Historie. VI, 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
