Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
282 Haakon Haatonsssn.
ltte meget til at stjonne, at Thord egentlig kun ssrgede for at befcrste
sin egen Magt, uden Hensyn til Kongens Interesser, der nu for saa
vidt faldt sammen med Indbyggernes Onster, som begge Parter attraaeoe
Fred og Lovlighed, og afstyede al Undertrykkelse, medens Thords Her
redømme derimod hvilede som et tungt Aag over Landet, og han selv,
iftlge det gamle vel bekjendte Voldsherster-Princip.’ „vc?k Splid, saa raa
der du bedre", snarere befordrede end standsede Fejder mellem de Hsv
dinger, der endnu ikte formeligt vare faldne ham til Fode. Gt Beviis
herpaa fik man i den Maade, hvorpaa han blandede sig ind i en Strid,
der as en temmelig übewdelig Aarsag var opstaaet mellem den nys
ncrvnte Sa’mund Ormsson paa Svinafell og Agmund Helgesson paa
Kirkebo. Scrmund crrgrede sig nemlig over at Agmund, der var gift
med hans Faster Steinunn, i Betragtning af hans Ungdom og sit Svo
gerstab til bans afdode Fader Orm ssgte at tilrive sig Bestyrelsen af
Hrredet, hvilken Scrmund meente tilkom ham, som den egentlige Hov
dings Son; derfor tog den heftige og forfengelige Scrmund Anledning
af det übetydeligste til at lade Agmund fole sin Uvilje, og vise at han
itte agtede at lade sig spille paa Ncesen. Gfter at have stevnet Agmund,
hos hvem bans unge Broder Gudmund endnu var til Opfostring, for
Rettens Fornegtelse, gjorde han voldelig Indfersel hos et Par af hans
Undergivne, der begge tyede til Agmund og klagede deres Nod for ham, uden
at han endnu gjorde noget derved. Da Thinget kom, vilde Scemund,
der indfandt fig heel mandsterk, endog anklage Agmund og hcrnde Dom
over ham, men hans Farbroder Abbed Brand fik ham dog afsnakket der
med. Paa dette Thing var det, at Scrmund, som nys berettet, holdt
sig saa ivrigt til Dhord, aabenbart for at sikre sig hans Bistand mod Ag
mund, og strår ester var det, at han egtede Thords Broderdatter Ing
unn. Thord, hos hvem Brylluppet stod, bad Scrmund udtrytteligt ikte
at lade sig gaa paa af Agmund eller boje sig for ham, saa stor Folke
styrte og mcrgtigt Svogerstab, som han nu havde. Disse Ord kunde
ej udlcrgges anderledes, end at Thord derved tilsagde ham sin Bistand,
om den skulde brhsves. Med Hovedet fuldt af dette forte Scrmund sin
unge Kone hjem, gjorde et stort Selstad, hvortil han og indbsd sin Bro
der Gudmund fra Kirkebo, og havde mange hemmelige Samtaler med
ham. Folgen af disse viste sig snart, da Gudmund meldte Agmund, at
han ikke lcrnger onstede at opholde sig hos ham, men vilde have sin Arv
udbetalt. Agmund havde ingen Lyst til at foje ham heri, men gjorde
det dog tilsidst paa sin Kone Steinunns Bon; hvorefter Gudmund med
hele sin betydelige Arvepart begav sig til Scrmund, og tog sin Bolig
hos ham. Strår ester lulen (1249) samlede Scrmund 80 Mand, og
drog med dem, saavel som Gudmund, der blev med, uagtet hans Moder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
