- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
285

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

285
v
vovede itte engang at vift sig M Thinget, men holdt sig skjult, og da
Scrmund nu fornyede den Anklage lmod ham, som han paa forrige
Thing ester Abbed Brands Forestillinger havde tåget tilbage, fremstod
der ingen til at svare paa Agmunds Vegne, og san dsmtes fredlss.
Scrmund begav sig umiddelbart fra Thinget til Kirkebs for at holde
Feransdom ester Agmund. Ester Omstcrndighederne viste han her no
qen Humanitet mod sin Faster Steinunn, for saa vidt han lod hende
beholde Halvparten as Boet, ester at Kirkens Gjendom var fråskilt, samt
derforuden alle de enkelte Stytter, hun paaviste som sine, uagtet hans
Mcrnd ogsaa vilde fratage hende disse. Men hvad der blev bortfort
som Agmunds Part, var allerede heel betydeligt, nemlig 30 Kser, unge
Gjeldfcr til 12 Koers Verd, 4 Plogorne, 100 voxne Sauder, 50 Be
der, 70 aarsgamle Sauder, 20 Heste, 25 Svim, 50 Gjces, 12 Skjolde,
12 Spyd, 6 Staalhuer, 6 Brynjer og 10 Kister, samt endeel Seng
klcrder. Da man drog as Gaarde med dette, grcrd Steinunn, og nogle
as Scemunds Folk gjorde sig lystige derover. Han såtte dem til Rette
derfor, men Steinunn svarede, at hun ensede itte Godset, der var dem
vel undt, hvis de endelig bebsvede det, men hun grcrd ved at tcrnke paa
hvad der vilde fslge ovenpaa alt dette. Hun gik derpaa til Kirken, bad
for dem alle, og anraabte Gud om, at han vilde vcere saa naadig, hvis det
skulde komme til aabenbare Fiendtligheder mellem hendes Mand og hen
des Brodersvnner, da itte at lade hende opleve dem. Hendes Bvn gik
i Opfyldelse, thi hun dsde allerede Paasteaften 1252, efterat hendes
Broder, Abbed Brand, havde faaet meglet et Forlig mellem Scrmund
og Agmund, saaledes som det i det folgende stal berettes ’).
Thord Kakale begav sig fra Thinget hjem til Grund, og forberedede
sig til sin Afrejse, som han itte lcrnger torde opscrtte. Han indbsd alle
sine Venner til sig til et festligt Afsteds-Gilde, og ordnede her, hvorledes det
stulde forholdes med Bestyrelsen as Herederne under bans Fravcrrelse.
Gyjafjorden overdrog han til en as sine ivrige Mhcrngere, men for Re
sten, som det synes, en raa og voldsom Kriger, ved Navn Rane Kod
raansson; han flulde bo paa Grund. Eyjulf Thorsteinsssn, der var
bleven gift med en uegte Datter af Sturla Sighvatsssn, skulde styre Skaga
fjorden og derhos, som man maa antage, Herederne strax vestenfor; Thorleif
i Garde skulde forestaa Borgarfjorden, og endelig, - hvad man as det
fslgende kan flutte, uagtet det itte udtrytteligt siges Ravn Oddsssn og
Sturla Thordsssn, der begge vare tilstede ved Gjestebudet, Vestfjordene,
samt derhos have Tilsyn med Thorleif i Garde. Scrmund Ormsson, der
ogsaa var en as Gjesterne det bedste Tegn paa at han og Thord vare
») Sturlunga Saga, VII. 55, 56,
1250. Islandske Begivenheder. Thord drager atter til Norge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free