- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
284

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

284 Haakon Haakonsftn.
vet indeholdt ogsaa en Befaling til ham, at han skulde komme over til
Norge. Hertil kunde Thord naturligviis itte have nogen Lyst, da han
maatte vcere temmelig sitter paa, at Kongen for det forste ej vilde lade ham
flippe tilbage, og at det saaledes i det mindste for en Tid vilde vcrre forbi
med hans Magt og Anseelse. Men paa den anden Side var han Kongens
eedsvorne Hirdmand, og forpligtet til at adlyde ham; Snorres Gxempel
var afstrcrttende, og viste at Kongens Arm kunde ramme endog den
mcegtigste Mand paa Island, iscer nu, da han tun behovede at lade
Gissur flippe los. Han vovede dog paa, endnu at forblive et Aar
i Landet. Men, som det synes, for dog at gjore noget, hvor
ved Kongens Planer tilsyneladende befordredes, og derved ogsaa hans
Unaade maastee kunde formildes, besluttede han at tvinge de anseede
Scemundssonner, Philip og Harald, til at begive sig til Norge og un
derkaste sig Kongen. Dette var at forbedre en allerede slet Sag ved en endnu
slettere Handling, thi Philip og Harald vare stille, rolige Mcend, der
ikte sad nogen til Fortrengsel, og de vare desuden Brsdre af Thords
egen Svoger, Halfdan Scrmundsson. Ogsaa Aron Hjorleifsson, der
nu ved Thords Bistand havde faaet sin Fredloshedsdom oplMet, lod
sig bruge dertil. Gn Nat reed Thord, ledsaget af Aron og mange an.
dre, til Hvaal, hvor Philip boede, tog ham med staansellos Voldsomhed
til Fange’), og aftvang ham det Lofte, at han endnu samme Sommer
skulde forlade Oen. Umiddelbart derfrå sendtes Aron til Harald Scr
mundsson i Odde, for at faa ham til at folge med til Thord, der imid
lertid begav sig til Kelde. Harald, som havde den bedste Tro til Aron,
der endog forsikrede, at han, om det behovedes, skulde tåge ham i For
svar, fulgte med; men da han kom til Thord, fordrede denne, at han
skulde forlade Landet. I Stedet for at tåge hans Parti, taug Aron
stille, og Harald maatte aflcrgge Loftet, ligesom Broderen. Kort efter
begav Thord sig til Things. Her havde han, som for, ncrsten uind
strcenket Raadighed. Men denne Indflydelse benyttede han ej til at un
derstolle Agmund, som man efter hans tidligere Forsikringer til ham
skulde haveventet. Muligt, at han frygtede Samund, der var omgiven
af et talrigt Folge, og hvis Magt nys endog var foroget ved Grhver
velsen af nogle flere Godord, han havde frataget et Par Frcender; sna
rere synes dog Thord den hele Tid at have spillet under Tcekke med
ham og kun at have viltet ledet Agmund ud paa en glat lis. Thi
vist er det, at han reent ud flog Haanden af Agmund. Agmund
’) En af Thords Ledsagere, den raa Rane Kodraansstn, vilde endog siaa Phi
lip med en Pidsi, men Philips Kone Thordls holdt en Kappe for og hindrede
Slaget fra at ramme ham. Sturlunga Saga, VII. 51.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free