Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Haakon Haakonsftn.
Sturlasftn, der kunde regnes for Tilhcrngere af Thord, hvis Ncrrfrcrn
der de vare, men lon, hans Brodersen, synes at have vcrret en übety
delig Personlighed, og den ærgjerrige Thorgils, der som Son af hans
Fcetter Bodvar paa Stad itte var ham fuldt saa noer beslcegtet, synes
allerede at have lagt Planer til sin egen Forfremmelse, uafhcrngige af
Thords Interesser. Thorgils havde vcrret heldig nok til, sirar efter sin
Ankomst til Norge ’1244, at blive nsje bekjendt med den mcrgtige Bryn
julf lonsssn paa Hvaal, der siden fulgte med ham til Bergen og anbe
falede ham til Kongen. Ogsaa Aron tog sig ivrigt af ham, og anholdt
om Hirdmandstitlen for ham; denne opnaaede han vel ikte strår, og
maatte endog, som vi have seet, nodtvungen blive tilbage hos Kongen
som Gissel for Thord Kakales Trostab, hvorover han ikte undlod, af og
til at ytre Utaalmodighed, men itte des mindre vidste han dog at vinde
baade Kongens og Dronningens Gndest, i Scrrdeleshed efter Ildebran
den i Bergen 1248, hvor han udmerkede sig ved sin Iver og Dristighed
under Slukningen ’). Ved Thords Ankomst til Throndhjem i 125tt kunde
Thorgils saaledes betragtes som Kongens erkloerede yndling, Thor
gils ogsaa gjengjeldte med den stsrste Hengivenhed og übrodeligste Trostab,
oq sandsynligviis havde Kongen allerede, i lcvngere Tid kastet sine Ojne paa
ham som fortrinligt stikket til at sendes ud til Island i Stedet for
Thord, dog ej som sverste Befalingsmand, men kun som kongelig Lensmand
i Borgarfjorden. ’Hvad Finnbjorn Helgrsson angaar, da maatte han
vel, som Agmunds Broder, snarere helde til Gissurs end til Thords
Side! han synes at have vcrret vel anstreven hos Kongen, der maastee
ved hans Hjelp haabede at staffe sig et saadant Fodfcrste paa Osterlan
det, som han allerede havde erhvervet i Borgarfjorden og tildeels paa Nord
landet. Foruden de her ncrvnte Mcrnd var der ogsaa en heel Deel andre, mere
eller mindre anseede Islcrndinger i Folge med enhver af dem, som deres
Venner eller Undergivne. Saaledes var der paa den Tid ncrsten, kan
man sige, eN heel islandsk Coloni i Throndhjem, mellem hvis enkelte
Medlemmer der dog just itte var det bedste Forhold, efter som de hsrte
til det ene eller til det andet Parti, og da Hovedmcrndene uophsrligt in
trigerede mod hinanden og ssgte at vinde Tilhcrngere, herstede der al
tid en vis Urolighed i deres Lejr, og de samme Kjevlerier fortsattes her
i en mindre Maalestok og paa fredelig Viis, som paa Island foregik
l) Thorgils’s Ofthold hos Brynjulf og senere hos Kongen, beskrives udftrligt i
Sturlunga Saga, VIII. Beretningen om Livet paa Hvaal er isoer lcrsevcrrdig,
fordi den giver en ypperlig Forestilling om Omgangstone, Skikke og Sceder
ide fornemme Mcends Huse paa de Tider. Den hele Fortcelling om Thor-
Ophold og Hcendelser i Norge er meddeelt i Overscettelse af R. Keyser i
Saml. til det norske Folks og Sprogs Hist. I. S. 305 fgg., hvortil vi her hen
vise. I Beretningen er der for Resten nogle chronologisie Unejagtigheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
