Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
289
1251. Islandske Begivenheder. Kongen übbeler Hereber paa Island.
i det Store’). Denne betydelige Samling af islandste Hsvdinger
med Fslge paa eet Sted synes ikke ganske at have vceret Tilfoeldets Verk,
men tildeels at have voeret foranstaltet as Kongen, for at han kunde raad
staa med dem under eet om de fremtidige Foranstaltninger med Hensyn
til Landets Bestyrelse og Fredens Vedligeholdelse. Alle bejlede til Kon
gens Gunst, for snarest muligt at faa Hjemlov; derved havde han dem
saa meget bedre i sin Magt, og saa vidt man kan stjonne, ssgte han ogsaa
at holde dem behsrigt i Skak mod hinanden, for at de altid des bedre
stulde fsle deres Afhcrngighed af ham. At enhver af disse Mcend, eller i det
mindste de ypperste af dem, havde ladet sig optage i hans Hird og der
ved vare komne i et personligt Lydighedsforbold til ham, kan man ansee
som vist, uagtet det isse udtrykkeligt fortcelles om den, alle.
Ved de Raadslagninger, der nu synes at have sundet Sted ’), tog
Biskop Henrik lige saa varmt Gissur Thorvaldsens Parti, som han tid
ligere havde talt for Thord, og fremkom derimod med store Bebrejdelser
imod denne, hvis hele Virksomhed han unyttig og skadelig, da
han tun havde sine egne, ikke Kongens Interesser for Oje. Raadstag
ningerne fortsattes paa forskjellige Msder ogsaa ester at Kongen om Vaa
ren (I2Z1) var dragen til Bergen, hvorhen altsaa den store Skare af
Islamdinger fulgte ham, og Thords Sag tog en saa slem Vending, at
han vistnok temmelig snart angrede at han havde forladt Island. Der
var ikke lcrnger Tale om at sende ham ud som Gneherre, ja han fik ikke
engang Tilladelse til at vende tilbage til Oen; hvorimod det blev afgjort
i Lobet af Sommeren, at for det fsrste Gissur Thorvaldsen, Thorgils, og
Scrmundsssnnerne stulde drage ud i Fslge med Biskop Henrik?). Gissur
fik nu Bestyrelsen over det meste af Nordlamdingefjorden i Thords Sted,
og skulde vel derhos optroede som Kong Haakons Hovedagent; Scemunds
ssnnerne fik, som det tidligere er berettet, deres forrige Herredsmme paa
Ssnderlandet tilbage som kongelig Forlening, med Tilsagn om at deres
Hceder stulde blive fowget; det er endog ikke usandsynligt, at de strår
fik et Slags storre Raadighed over Ssnderlandet, hvilket Kongen nu,
som det lader, med Flid onstede unddraget Gissurs Bestyrelse. Thorgils
Skarde fik Borgarfjorden med det scerdeles Hverv, at indtale under Kongen
alle Snorre Sturlasssns faste Ejendomme iog udenfor denne. Bistop Sig
vard og lon Sturlasssn stulde for det forste blive tilbage, den sidste rimeligviis
’) Der var, heder det i Haakon Haakonssons Eaga Cav. 270, megen „Bveit»r
- e. vogstaveligt „Felgedragning", Bestrcebelse for at drage Foll til
sig eller i sin Sfare,
>) Der tales udtrykkeligt i det ftlgende om ftere „Stevner", der holdtes.
Munch. De» norsse Foll» Historie, vi. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
