- Project Runeberg -  Det norske Folks Historie / Fjerde Deel, Første Bind /
303

(1852-1863) [MARC] Author: Peter Andreas Munch With: Paul Botten-Hansen, Otto Karl Klaudius Gregers Gregerssön Lundh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1252. Isl. Beglvenheder. Thorgils bryder det nedtvungne Forlig. "03
med Ravn og Olaf opregnede han folgende Forligsvilkaar: „Thorgils
stulde umiddelbart derfrå folge dem paa Toget mod Gissur med sine
Mcrnd; han skulde flutte edeligt Forbund med dem, og ikke stilles fra
dem uden ved Doden, forend Ufreden var til Gnde; ligesom overhoved
den hele Flok skulde blive samlet, indtil man enten sejrede eller faldt; var
man heldig og vandt noget, skulde det deles ligt mellem dem alle tre."
Thorgils svarede, at disse Vilkaar nok kunde vcere antagelige, hvis han
ikke derved kom til at bryde sin Ged mod Kongen, og hvis man tillige
havde bestemt ham nogen Godtgjorelse for det ncervcrrende Overfald, thi
hvad Gissur angaar, da havde han just ikte saa meget til overs for ham
eller saa sterke Forpligtelser til ham, at han jo gjerne kunde forene sig
med hans Fiender. Han viste sig saaledes allerede noget medgjorligere,
og da nu baade hans egne Venner og mange as det modsatte Parti
trcrngte ind paa ham, gav han omsider ester, og Forliget blev sluttet,
Ravn, Sturta og Thorgils svore hinanden gjensidigt Trostabseed. Der
paa styndte man sig, alt hvad man kunde, at komme afsted, thi Ti
den var knap, hvis man vilde benytte den nceste Nat til at overrumple
Gissur; man havde allerede tovet vel lcenge. Thorgils skulde ester Af
talen strår voere med, men spurgte Ravn og Sturta, om han ikte forst
maatte ride hjem om Reykjaholt, for der at udruste sig, da han ikke var
forberedt paa nogen lwngere Ferd; han skulde da stode til dem paa Blåa
stogahejden, strax ovenfor Thingvallevandet. Anmodningen var rimelig,
og de kunde ikke vel negte den, stjont de vilde nodig til; han skiltes da
fra dem/ og reed, saa hurtigt han kunde, over Hvitaa og op til Reykjaholt,
medens de andre droge sydefter. Paa Reykjaholt havde allerede Egil Sal
mundsson, Gaardens forrige Besidder indfundet sig, tilligemed Nordmanden
Gyvind Bratt, begge ivrige Tilhamgere af Sturlungerne og afsagte Fiender af
Gissur; da de Horte, hvad der var steet, og at Thorgils nu skulde drage med
Ravn og Sturta mod Gissur, bleve de meget glade, og Egil lod ial Skynd
somhed Hestene sto og alt andet gjore rede til Toget, medens Thorgils
og hans Mamd gik til Bords. Da Maaltidet var til Ende, men He
stene endnu ikke rigtigt fwrdige, gik Thorgils og Thord i Vad. Her,
da de vare alene, spurgte Thorgils, om Thord syntes han burde holde
Forliget. Thord spurgte igjen, hvad han da vilde gjore, om han brod
det. Thorgils svarede at han i saa Fald toenkte paa at ride nord over
Fjrldet til Biskop Henrik. Paa Thords videre Sporgsmaal, om han
fandt Forligsvilkaarene stridende mod den Ged, han havde svoret Kong
Haakon, svarede han ligefrem ja; han kunde isse holde dem, sagde han,
uden at bryde denne Ved. I saa Fald, sagde Thord, var det da langt
mrre hans Pligt at holde den Ged, han frivilligt havde svoret Kongen
til sin egen Hceder, end den, han nodtvungen havde maattet sverge for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun May 19 23:58:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/detnorske/1-4-1/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free